Genforening i Bangkok

Efter fire dage hver for sig blev vi endelig sent onsdag eftermiddag genforenet på vores hostel "Born Free" midt i Bangkok. Det var skam et fint sted med en del mennesker, søde og hjælpsomme ejere og nå ja, deres to katte, som vi frit kunne nusse med! Præcis lige så laid back, som navnet indikerer.

Vi havde kun 3 dage i Bangkok, inden vi igen skulle videre, og den første dag var jo stort set gået med genforeningen, så vi sluttede bare af med at gå ud og finde lidt lækker gademad, snacks, vand og så var det ellers på hovedet i seng, for dagen efter var der fuldt program - Christiansen havde first thing grebet deres bog med udflugter for at aktivere banden, så dagene inden badeferien kunne flyve afsted.

Se, hvem vi fandt i Bangkok!

Vores sædvanlige dasested - når der er så varmt, som der nu engang er i Bangkok, så er det rart at kunne ligge ned efter en lang sightseeing-dag og få blæst lidt luft i fjæset. Og på fødderne.

Vi stod op til en dag med store planer. Vi skulle nå samtlige turistattraktioner på én dag, så det var bare med at komme i gang! Vi startede med at sejle ned ad floden og lægge vejen forbi Wat Arun (Daggryets tempel). Det var et imponerende syn, det tempel, med alle dets små detaljer og figurer, men hold da op nogle trapper, man skal op af for at komme op til toppen!

De meget meget meget stejle trapper op til toppen - godt med koncentration her!

Det lille turistmarked nedenfor templet havde mange små turistfælder. I den ene kunne man blive klædt i traditionelle thailandske klæder og blive fotograferet. (Det gik vi dog pænt udenom...)

Men flotte ser de ud, dragterne. 

Næste stop på listen var Wat Pho (the Reclining Buddha/Den liggende Buddha), hvor verdens største Buddha bor. Den er intet mindre end 15 m høj og 43 m lang, så det var altså lidt af en krabat, der lå der og ventede på os.

På vej ud af templet kunne man købe, ja købe, småmønter, som man så kunne smide i disse små krukker på vejen ud. 

Sidste stop på listen for den dag var The Grand Palace, altså kongepaladset. Dog blev det ikke til meget andet end at gå rundt udenfor, da templet med smaragd-buddha'erne var lukket, og paladset ellers var kun blev fremvist for Thailands befolkning i anledning af hans fødselsdag (den efterfølgende dag). Dog skal I jo ikke snydes for de billeder, vi trods alt nåede at få taget, mens vi var der!

Thailands rundkørsels-statuer er noget mere farverige, end dem vi ser i DK

Herefter var planen, at vi ville tulle lige så stille hjem af, men vi faldt over Kao San Road, som er den mest turistede gade i Bangkok med diverse hostels, barer, fester og andet, hvor vi lige blev nødt til at gå en tur frem og tilbage, bare så vi kunne sige, at vi har været der! Ellers faldt vi over et lille lokalt supermarked (det, vi i danmark ville kalde for et thaisupermarked) med en masse specialiteter og andet godt, som vi selvfølgelig gik på opdagelse i. På vejen lå også et normalt supermarked (med en masse 99 %-chokolade, som Christiansen hamstrede) og diverse boder langs vejen, som solgte frugt, spyd med alt god fra havet og forskelligt kød, brugte bøger, tøj og andet godt, som vi ikke vidste, at vi manglede!

... godt så, jamen det er jo god reklame. (Oversat: Golf Bar Cocktails Meget Stærke - vi tjekker ikke ID-kort og Restaurant)

De er spøjse, de asiater... Men nu blev det næsten for meget; angry bird sushi!

Vegetarisk gris? Ja, nej, sådan tror vi ikke, det fungerer. Hvad fanden er der så i posen???

Man kan altså godt blive sulten, når Christiansen sidder og spiser rejer foran én...

Tredje og sidste dag i Bangkok var det tidligt op, for vi havde booket en tur, så vi kunne komme ud og se et flydende marked uden for byen. Vi valgte det, fordi 1) vi ikke kunne nå at se det i Bangkok, eftersom vi skulle rejse den efterfølgende dag, og 2) der skulle være færre turister. Angående det sidste punkt mener vi dog, at de har pyntet lidt på sandheden, for ikke at sige en hel del! Men fred være nu med det. Det var da en oplevelse at få lov at se og sejle med rundt i "gaderne" (= kanalerne).

Boblen og Rugbrødet på ét og samme sted - sand VW-himmel.

I anledning af at det var kongens fødselsdag den dag, var der et kæmpe arrangement i parken ved paladset, og egentlig festede folk bare overalt generelt. Alle var klædt i gule T-shirts, ALLE (bortset lige fra os og en enkelt tysker)! Selv turisterne havde købt nogle hos alle gadesælgerne for at kunne være en del af mængden. Det hele kulminerede med et kæmpe fyrværkerishow over hele byen.

Deres højt elskede kongepar

På gaden blev der opført små shows rundt omkring. Her er de nogle børn, som synger og danser. 

... gul, gul, gul, gul!

Vi vil kalde det en overmåde  fin afslutning på vores tur med sightseeing og oplevelser, inden vi skulle videre på ren badeferie!


Vi ses snart på Monkey Class!

Fortryllende Laos

Vi tog afsked med Vietnam på en fin mandag morgen og sagde hej til fortryllende Laos en god times tid senere. Og vi kan nu sige (specielt til Morten), at det slet ikke er så slemt at flyve med Air Lao ind i Laos. Det er faktisk meget normalt, lige så almindeligt som alle de andre flyveture, vi har været på! Vi var også så heldige at få noget af Laos' natur at se fra oven, de smukke bjerge, der tittede op i mellem skyerne, og risterrasserne er utroligt flotte, og derudover så slap vi jo selvfølgelig også for de 25+ timer i bus, hvis vi havde krydset grænsen på dén måde. Det er vist en win win-situation!

Vi er dog ikke stødt på før, at vi skulle oplyse race... Hvad skriver man?

Ikke noget med ikke at ryge her, nej det er ingen elektronik under start/landing i stedet for. Må man så godt ryge?

En overflod af mine-klementiner

Luang Prabang lufthavn

Vi havde planlagt at bruge de første 5 af vores 9 dage i Laos' ceremonielle hovedstad Luang Prabang. Her gik mange af dagene foruden udflugter med at tulle rundt i byen, hvor vi bl.a. andet lagde vejen forbi et af deres store templer, gik en tur op på den lille bjergtop for at se solnedgang, besøgte deres lokale madmarked, og ellers brugte vi vist liiiidt for mange penge på souvenirs og andet godt på deres helt fantastiske natmarked, som vi aflagde et besøg hver aften!

Kokoskager: De ligner æbleskiver og smager af risengrød/klatkager. Julestemning for alle pengene!

"Mill Shake" Ja, stave kan de altså ikke altid... Og så ELSKER de oreos?! (Eller de antager, at turisterne gør det) 

.. "Du får en femmer, hvis du slår på gongongen" - behøver vi sige, at Christiansen var tæt på at gøre det? Men nej da, respekten for andre kulturer er der heldigvis stadig!

Alt guld i og uden på templet er bladguld, som bliver "malet" på i hånden!

Laos' svar på julemanden med sin sæk, blev vi enige om

H. C. Andersens hat - nu som gryde. Vi fandt senere ud af, at det er en rest fra en bestemt bombe-type. Tragisk nok...

Jep... De sælger rotter og flagermus på madmarkedet.

"TUK TUK!!!"

(Taget på) Det lille tempel på toppen, hvor vi så solnedgangen fra.

De mange mennesker trampede næsten den stakkels Munck ned!

Krabbetasker - højeste mode i Luang Prabang

Men bare rolig! Vi oplevede skam også andet, i ny og næ tog vi et par dagsture ud i området. Det startede med at Christiansen skulle ud og lege mahout for en dag i Elephant Village, hvor hun lærte at ride en elefant samt fik lov at bade den i floden. Det foregik sammen med en amerikansk familie (moren havde dreadlocks, så de var ret fresh...), som var super flink. Nå, men Christiansen lærte at styre elefanterne - hun red rundt og skreg på "tærte!" en hel dag. "Pie, pie" betyder fremad... Og "how how" betyder hov hov, så stopper vi! Og ja, hun red også alene på elefanterne - den rigtige elefantfører, som sad bagved, snuppede på et tidspunkt GoPro'et og hoppede af, og for at få den helt rette vinkel, smuttede han 50 meter væk. Så sad Christiansen eller dér, helt alene på elefanten midt ude i en flod... Det hele gik, selvom de havde givet Christiansen den yngste og frækkeste elefant. Sagde de bag efter vel at mærke... Sidste del af turen gik med båd ud til Tad Sae-vandfaldet, hvor Christiansen plaskede rundt med de amerikanske børn.

Siddende for første gang uden sæde med knæene helt oppe bag ørene.

Søde munke, der gerne stiller op til foto. Vurderede, at det var OK, fordi de selv stod og tog billeder/selfies...

De to andre tosser valgt at bruge dagen på en tur til de smukke Kuang Si-vandfald en god times kørsel uden for Luang Prabang. Her blev de så sluppet løs i tre timers tid, hvor de bl.a. gik til toppen, krydsede vandfaldet (ja, gennem vandet!) på bare fødder og så praktiserede barfodstrekking (det er blevet vores ting på rejsen) op ad trapperne gennem junglen, inden turen igen gik nedad på den anden side af vandfaldet.

" Ba na na? Ban na na na?"

Christiansen begav sig også ud på en flere timer lang trekking tur fra en lokal landsby til Kuang Si-vandfaldene en af de andre dage. Turen startede i en lille by med bjergfolk, som smilende lod os traske hen ad jordvejene. Det havde også været helt fantastisk, og igen lader vi billederne vise, hvor utrolig smuk en tur det var:

Den sidste tur, vi begav os ud på i Luang Prabang området, var en sejltur op af Mekong floden til Pak Ou Caves. Det var nogle huler med 4.000 (det siger de i hvert fald, at der er) små og "store" Buddha figurer. Det var lidt af et syn og en ellers flot sejltur op langs floden.

De efterfølgende dage gik så ikke helt som planlagt. Meningen var, at vi om søndagen, hvor vi havde været i Pak Ou Caves om fredagen, skulle køre til hovedstaden Vientiane i bus, og så flyve ud af Laos derfra tre dage senere. Det gjorde Christiansen og Munck også, men Freder blev nødt til at flyve ud allerede om lørdagen, fordi passet ved indrejse til Thailand (og så mange andre lande) skal være gyldigt 6 mdr. fra indrejsedato. Freder's pas ville, hvis hun rejste ind sammen med de to andre, kun være gyldigt 5 mdr. og 27 dage, så hun kunne risikere at blive afvist ved indrejse. Ja ja, lidt klumret timet af hende, men for silvan en åndssvag regel - vi kan jo dokumentere planlagt udrejse...

Derfor var det i hu-hej-hast, at Freder fik booket fly og om lørdagen ved middags tjekkede ind i rene omgivelser på et 5-stjernet hotel (ikke ret meget lig 2x Caros standard vandrehjem i Vientiane). Her fik hun de næste par dage til at gå med bare at dase ved poolen, gå på opdagelse i området og besøge Jim Thompson House Museum, hvor hun kiggede på lækre silketing.

Udsigten fra 14. etage var bestemt ikke ringe

De ansatte er IKKE høflige... Ja, sådan kan det jo gå!

Masser af lækre silkepuder og andet godt.

Så mens Freder dasede i Bangkoks varme på det lækre hotel, stod Christiansen og Munck over for nye oplevelser i Laos. Lørdagen startede med et "farvel og vi ses i Bangkok" til Freder, hvorefter de begav sig ud i byen for at se munkenes almsgiving ceremony (Freder havde ikke kunnet nå at gå med rundt, men havde været så heldig at se det fra sin tuk tuk på vej til lufthavnen). Derudover nåede tosserne et smut forbi den offentlige pool, hvor samtlige backpackere åbentbart mødes for at bade, sole, drikke, spise og ryge en fed eller to - Carolinerne smuttede igen, da der begyndte at lugte lidt for meget af urter... Dagen blev afsluttet på bedste vis med en lækker middag på en af byens bedste restauranter!

Vi fulgte lige så stille efter munkene (på høflig afstand) væk fra alle (de andre) turister. Derfor fik vi også en mere autentisk oplevelse.

Nederst til højre ses lidt af en delikatesse - den lokale specialitet; marineret bøffelhud. Lækkert.

Dagen efter var det så afsted med bus til Vientiane. Som man kan se på billederne, var vi yderst begejstrede for vores "front seat"-pladser med god benplads og udsigt og alt det gode. Ren VIP. Til gengæld endte denne VIP tur med en alt alt alt for varm bus, eftersom air-con ikke virkede. De 10 timer i bussen blev meeeeeeget lange (... og varme!).

I Vientiane er der ærligt talt ikke så meget at foretage sig som turist - de har dog stadig nogle få mustsees, som Christiansen og Munck var rundt og se på. Når Muncken altså ikke lå og vendte maven ud på sig selv hjemme på hostlet...

1. Mustsee: COPE Visitor Centre/museum. Her viser de kort historien om landminerne og bomberne, som blev smidt af USA over Laos efter Vietnamkrigen under "The Secret War". Det gav sørme stof til eftertanke! Vi fik i hvert fald en forståelse for, at vores forældre og bedsteforældre har et andet indtryk af Laos, end vi har fået - for det har været rigtig farligt at færdes i landet for ikke ret mange år siden. COPE-centeret yder støtte og sørger for behandling til folk, som er blevet invalide pga. landminer.

Nogle af de mange kunstige ben, som COPE har produceret, men som nu er "out worn".

2. Mustsee: Buddha-parken. Som helt simpelt er en park med rigtigt mange Buddha-figurer i alle størrelser og former. 

Christiansens nye favoritspise: Grillede umodne bananer på pind. 

En af de lidt anderledes Buddha-figurer.

Vi troede, at denne liggende Buddha var stor. Men så skal I bare se, hvad vi oplevede i Bangkok...

En schweizisk veninde, Sara, som vi mødte i Luang Prabang og tilfældigvis rendte ind i, i Vientiane også.

Den store kuppel, hvor man (ad meget stejle trapper!) kunne klatre op på toppen og nyde udsigten. Munck, som havde været særdeles slatten hele natten forinden og dagen, havde det lige hårdt. Så kan man lære ikke at tage malaria-piller på tom mave!

3. Mustsee: Var en park - vi har faktisk ingen billeder herfra. Men det var nu også bare en park, som alle andre - bortset fra at den lå i det tydeligt fransk-inspirerede kvarter, hvor også præsidenten bor... Og nå ja, så var der også lige en kæmpe statue, om det var af den nuværende præsident eller en anden vigtig person, hvem ved vi ikke, men stor var den altså! Lidt et kendetegn for kommunistiske lande...

Vi ses på Monkey Class!