... Vores antagelser havde bare ingen forbindelse til den virkelighed, vi stødte på uden for ankomsthallen i Managua. Det var nemlig bælgmørkt og regnvejr! Ikke nok med at det bliver mørkt mellem 17 og 18, så er det også starten af regnsæsonen, og det mente vejrguden over Nicaragua i hvert fald, at vi skulle opleve med det samme. Torden og lynild, himmel og hav stod i ét, så flyet dårligt kunne komme til at lande...
Efter en god(!) nats søvn på det rolige La Bocona i Granada var vi dog klar til at gå på opdagelse i den gamle koloniby. Vores ellers meget uskyldige (uvidende) søgen ledte os direkte ned gennem slumkvarteret og hen til det meget meget proppede lokale marked. Men med raske skridt, et stift blik, der kun kiggede lige frem, og en stemme i hovedet, der nærmest råbte " ikke se fortabt ud, ikke se fortabt ud", klarede vi os da også uden problemer ud af dette hønsemarked igen. Fed oplevelse (bagefter i hvert fald og også et par gange senere, da vi var lidt mere hjemmevante), men et ret brutalt møde med de lokale, der absolut ikke holder igen med tilråb, så snart de spotter europæisk udseende unge piger. Heller ikke, når vi er mandsopdækket. Jan kom på besøg i Granada (ja, vi kan godt sige "kom på besøg", for byen er ret hurtigt blevet vores second home), og vi var ærligt talt nogle gange i tvivl om, hvorvidt mændene piftede efter ham eller os... Jan havde da heller aldrig oplevet så mange henvendelser på trods af sine mange besøg i Nicaragua!
Gården på hotel La Bocona
Den rene pool hos La Bocona
De farveriger gader i Granada
En udtjekning fra La Bocona tog os ind i et helt andet univers i form af Backyard Hostel, bare 50 meter længere nede af gaden. Her mødte vi en god atmosfære, alternative mennesker, talende papegøjer, tai chi i poolen, en halvdød skildpadde og mus i køkkenet. En fyr i blomstret toga og en bartender i adskillige kostumer (alt fra Jack Sparrow til et tiger kostume med tilhørende kohue) har stået for vores underholdning samtlige aftner. Det har ikke været kedeligt! Og ja, vi har en video...
En noget mere snavset pool hos Backyard Hostel
For at gøre en kort historie lang (eller er det omvendt?); vi har det stadig godt, og vi kan snildt finde vej gennem Granadas gader, uden vejnavne og husnumre, på trods af at vi nok - som de eneste i byen - begiver os ud på gåben og ikke i taxa. Folk er glade for deres biler og motorcykler i Nicaragua, og hvis ikke de har sådan nogle, tager de kyllingebusserne eller bliver hjemme. Og bruger tiden fornuftigt... på at råbe efter kvindelige turister... Langt de fleste er heldigvis uskadelige og mere hjælpsomme end håbløse, når man får lejlighed til at snakke med dem!
Vi ses på Monkey Class!
