Første tur var en lille dagstur til Perfume Pagoda, som befinder sig ca. en time til halvanden uden for byen. Her blev vi droppet af ved en flod, hvorefter vi skulle sejle de sidste 4 km frem til Perfume Pagoda med en flok rokvinder (det var kun kvinder, fordi mændene skulle jo arbejde inde i byen i løbet af dagen, så kvinderne tjente lidt ved at ro turisterne frem til Pagodaen og tilbage igen). Og hold nu op, hvor kan de kvinder altså ro! Vi var oven i købet så heldige, at vores rokvinde var en væskeægte Speedy Gonzales. Hun overhalede samtlige både og lå i front både ud og hjem - vi var ret så imponerede og mente da bestemt også, at hun burde stille op til Verdens Mesterskaberne eller OL! Vi kan ikke huske præcis hvilken sport, det var, men hun viste sig også at være topatlet. Det er bare ikke helt nok til at klare sig økonomisk i Vietnam...
Den egentlige attraktion ved denne tur var jo ikke rokvinderne, men Perfume Pagoda'en. Og det var bestemt også et syn i sig selv. Perfume Pagoda betegner et område, hvor en række templer er bygget ind i de høje limestones, og hvor kirsebæret på toppen (bogstaveligt talt på toppen af limestone-bjerget) er Perfume Templet. Det specielle ved dette tempel er, at det befinder sig inde i en grotte (Huong Tich Cave), og hvor gaderne, der fører op til templet, er fyldt med pilgrimme fra hele Vietnam under deres religiøse festival. Med undtagelse af et par boder, hvor de lokale forsøgte at lokke tørstige turister til at købe vand til det dobbelte af normalprisen, var der dog ret øde (men stadig smukt!), da vi var der.
.. Og så gik turen ellers ned af de ujævne trappetrin igen
For foden af bjerget ligger det første af templerne. Det er ret traditionelt, og mere som vi kender det. Det kom dog alligevel bag på os, at blandt det mad, der bliver givet til templerne, er Danish Buttercookies et kæmpe hit. De er i hvert fald at finde overalt og i næsten hvert et tempel, vi har været inde i. Vores guide fik på sit lidt gebrokne engelske forklaret, at der er så mange småkager, fordi munkene er vegetarer. Logisk, ikke? Det, han mente, var, at de kun spiser tofu, ris, frugt og grønt og derfor har brug for noget fedtholdigt. Og alle ved jo, at Danish Buttercookies er eneste resource til sundt fedtstof... I øvrigt meget rar "undskyldning" at kunne bruge her i julen...
Flydende kiosk
Anden tur i rækken var en "2 days / 1 night"-tur til Ha Long Bay med overnatning på båden. Turen var virkelig flot, hvilket vi vil lade billederne tale for, men vi kan dog fortælle, at turen bl.a. bød på besøg i grotterne/drybstenshulerne - det har vi prøvet en enkelt eller to gange før... Denne her skilte sig dog lidt ud fra de andre ved at være oplyst i forskellige farver, hvilket var et kæmpe hit blandt alle kineserne! Vi syntes, det var grimt. Men bevares, hulerne var virkelig flotte. Derudover blev det også til en tur i kajak på Ha Long Bay for Munck og Christiansen, mens solen gik ned på smukkeste vis over "Dragens Landingssted". I takt med, at tusmørkt sænkede sig, blev der smidt flere og flere øl på bordet, og senere skænkede en meget velvillig bar-dreng (Christiansen må undskylde det med promillerne, at hun kom til at give ham en dagsløn i drikkepenge) mere og mere gavmildt op i Long Island-spandene. Enough said.
Mængderne af Long Island indtaget på denne båd taget i betragtning, er det nok en meget god idé med den redningsvest...!
Christiansen drog alene ud på tredje og sidste tur, som gik til Sapa, en bjergby 5 timers buskørsel (i en sovebus, liggende mellem et tysk kærestepar og toilettet uden udsigt - heldigsvis er Christiansen eminent til at sove i busser, fly, biler, osv.) nord for Hanoi. Turen var også en "2 days / 1 night" én af slagsen, hvor natten blev tilbragt hjemme hos en lokal familie. Igen får billederne lov at fortælle:
Små børn på vej til markedet med ting til turisterne, som tror de gør en god ting ved at købe fra dem - men hvis forældrene ser, at børnene kan sælge, så hiver de dem ud af skolen og sender dem på markedet hver dag i stedet...
Det var rigtig koldt og rigtig vådt, men ingen af ungerne herover havde sko eller bukser. Dét kan man til gengæld støtte dem med, hvis man gerne vil hjælpe. Pigerne her på ca. 4 år (de vidste ikke, hvor gamle de var...) kunne godt bruge sko til deres 3 km gåtur til og fra skole.
En lille grisebasse!
Bjergfolkene ser næsten sydamerikanske ud sammenlignet med resten af det vietnamesiske folk.
Mudder, mudder og lidt mere mudder. Christiansen og en lille lokal pige var de eneste uden gummistøvler...
I Sa Pa og byerne heromkring er de kendt for deres terrasse rismarker, og det er ikke uden grund!
Christiansens lille følgesvend havde konstant et øje på hende og ledte hende hen til de mindst glatte steder at sætte fødderne - der var mere end én gang brug for en hjælpende hånd.
Smukke lille pige, her på kanten af en rismark.
Tid til at skylle fødder i vandfaldet.
Den bedste guide på hele turen - Sam er autodidakt engelsktalende, og hun gør det bedre end nogen anden turistguide i Vietnam. Derudover er hun 21 år og mor til 3!
Vi ses på Monkey Class - snart også i virkeligheden!
