Ankomsten var egentlig ikke noget at skrive hjem om, så det vil vi lade være med... Vi røg smoothly igennem systemet og gik ud for at finde en taxa. Her fik vi lov at vente en halv times tid i den dejlige, U(!)klare storbyluft, som dog trods alt var bedre på Lantau Island end i Hong Kong centrum. Heldigt for os havde en af ven af fam. Christiansen fra deres tid i Hong Kong, Michael, sagt, at vi kunne låne han ferie-lodge på netop Lantau Island. Og det var da 'an offer we couldn't resist'! Meget ydmyge havde vi også takket ja til det kæmpe generøse tilbud om også at låne den lille dyt, der hører til huset.
Vi fandt frem til adressen efter at have snakket lidt frem og tilbage med chaufføren på vores bedste Chinglish og fik nøgler til bil og bolig udleveret af en Mr. Yau. Sikke et syn! Altså huset, ikke Mr. Yau... 3 etager, mere end én dobbeltseng, fuldt ekviperet køkken, og vi skal komme efter jer. Ren luksus at ankomme til efter 10 nætter på dorm, specielt med det lille "maid's room", der passede perfekt til Munck. Ej pjat, hun sov da også i dobbeltseng.
Vores helt egen skyts-Buddha
Efter en laaang, dejlig nattesøvn vågnede vi en anelse sultne, men der gik alligevel flere timer, før vi fik rykket os nogle steder. Dataroaming er jo ustyrligt dyrt i udlandet, så ikke noget med at bruge GPS på mobilen, hvilket betød, at Christiansen og Frederikke (Munck var bagsædepassageren og fulgte bare naivt efter de to andre) skulle finde vej på god gammeldags manér. Det kan godt være svært, når skiltningen i Hong Kong består af 50 % kinesiske tegn, som kan forvirre lidt, når nu vores kinesiske ordforråd ikke rækker ud over "hej" og "lysrød". Så efter at have brugt formiddagen på at sætte os godt og grundigt ind i kortet over Lantau begav vi os ud for at se første punkt på listen; Tian Tan Buddha'en.
Christiansen havde en fin debut udi venstresidekørsel, og vi fandt let vej derhen, men der var ikke meget at se. En tæt tåge lå omkring øen, og vi besluttede os for kun at tage et hurtigt kig i byen (turistfælden), der ligger for foden af den store Buddha, og så vende tilbage en anden dag for at se mere.
Ikke meget Buddha at se hernedefra, til gengæld et mylder af turister. Man kan lige ane Buddha'ens silhuet i baggrunden.
Straks sættes jagten ind efter souvenirs
Vi vendte kareten og kørte til Tung Chung for at finde noget morgenmad (kl. 16) og fandt oven i købet vej til en parkeringskælder. Hvad vi ikke lige var klare over, var, at man ikke kan betale med kreditkort/kontanter ved indgangen. Man skal åbenbart bruge et "Octopus"-kort for at komme ind. Så der holdt vi så og spærrede indgangen, mens der langsomt kom flere og flere biler til. Det gjorde det jo ikke ligefrem nemmere at komme ud igen. Mens Frederikke bravt gik ud og fik bilerne bagved til at bakke kollektivt og dirigerede Christiansen (som var meget tæt på et nervøst sammenbrudt, ret sikkert en af turens mest pressede situationer for hende, hun sad et lille øjeblik og bankede hovedet ned i rattet) pænt ud modsat køreretningen. Men pyt, det gik. Vi lavede en snæver uvending i modsatte kørebane og kom let og elefant ud af kniben.
Lynhurtigt fik vi fat i et af de hersens blækspruttekort (heldigvis talte en af de rare bilister bag os tilpas godt engelsk til at kunne forklare os, hvor man skaffer dem) og kunne bagefter køre tilbage til parkeringskælderen. Lettede steg vi ud ad bilen og fik spurgt vej til et supermarkede.
Eller, vi troede, at vi skulle til et supermarked. Men vi har efterhånden lært, at tingene sjældent er, som vi forestiller os, så det var ikke nogen stor overraskelse, at vi i stedet havnede på et MEGET lokalt marked. Der var ingen andre turister. Af samme grund har vi ikke nogle billeder derindefra, for i håbet om at få lokal pris for varene og ikke en lusket turist-pris droppede vi at hive kameraerne frem. Lokale markeder stod også på vores to do-liste, så det punkt fik vi altså også klaret første dag - ved et tilfælde.
Del en Coca-Cola med... undskyld, den skal vi lige have igen??
Næste dag sov vi igen længe. Herligt!
Men det tog også sin tid at få koordineret med de mange rare mennesker, vi skulle nå at møde i Hong Kong. Derfor blev klokken også lidt for mange, førend vi kom afsted mod New Territories. Her blev det til en kort gåtur ved det smukke Shing Mun Reservoir. Men højdepunktet var i virkeligheden de vilde aber, som rendte rundt over det hele - vi var vist heldige, at vi ikke lod bilen stå i længere tid, for det skulle efter sigende være et stort problem med tyvagtige aber, der hugger vinduesviskere, ridser lak og den slags. Det kan hurtigt blive underholdende, hvis man skal forklare politiet, hvilken abe, der gjorde det...
Abemås i sigte! Første glimt af de (troede vi!) sjældne vilde aber
Ultra kort gåtur ved Shing Mun Reservoiret - i baggrunden ses to kinesiske piger i færd med det helt store photoshoot...
Hov! En abe mere...
... og én mere (et arrigt bæst i øvrigt)...
... flere aber... til venstre altså...
... og her en sidste lille klatreabe
Efter den lille smuttur satte vi kursen mod Hung Hom (ikke langt fra centrum af Hong Kong, lige på den anden side af vandet, der skiller HK Island fra den nordlige del). Her mødtes vi med Tak Lee, en utroligt flink mand, som er en gammel ven af Christiansens familie. Han viste os rundt i det nybyggede Innovation Tower, som hører til Hong Kong Polytechnic University. En helt vildt fascinerende bygning, som faktisk minder lidt om Sydney Operaen (af alle bygninger, weird nok...) indvendigt. De har samarbejdet med nogle skandinaviske arkitekter, så bygningen havde for os et ret velkendt, men atypisk kinesisk design. Tak hev en af sine elever frem, som han satte til at forklare sit projekt. Fyren begyndte lidt nervøst at forklare om, hvordan han med en simpel app ville gøre det muligt at scanne designs for derefter ud fra en større database at kunne se, om der var en kopi af et allerede eksisterende design. Fin idé! Meget lig den teknik, lærerne bruger på Lectio til at afsløre elever i at snyde... Specielt sjovt at høre om, hvordan de her i gruppen var opmærksomme på at bekæmpe det kopi-ry, Kina har.
Den spøjse hvide bygning i baggrunden er Innovation Tower'et. Nej, I har ikke fået for meget julegløgg, bygningen ER skæv!
Der er fuld fart på Tak Lee, så han måtte videre med nogle arbejdsopgaver, og det passede os fint, for vi skulle til middag med en anden dansker i Hong Kong, Thomas. Efter at være blevet afvist af tre taxaer og en bus, der enten ikke kørte til det rigtige sted eller ikke forstod, hvad vi sagde, fandt vi endelig en, der kunne tage os til SoHo-kvarteret. Det er åbenbart hér, alle europæerne gemmer sig! Forståeligt, for vi fik en rigtig lækker middag på en af de mange gode restauranter her og fik snakket lidt dansk igen - med andre end hinanden.
Den tredje dag i Hong Kong havde vi aftalt at mødes med Michael (som vi jo lånte hus og bil af), og han er en meget travl forretningsmand og ikke lige typen, man kommer for sent til, så vi tog hjemmefra i ekstra god tid. Google maps sagde, at køreturen ville tage 1 t og 15 min. at komme til centrum, så vi kørte 2,5 time inden, vi skulle være der. Men når trafikken så vælger at gå fuldstændig i stå, og vejskiltene samtidigt ikke er heeelt opdaterede pga. demonstrationerne i centrum, ja så kan man ikke nå fra Lantau til centrum på 2,5 time. Vi måtte aflyse med Michael, der heldigvis var meget forstående.
Skuffede og lidt triste over situationen (Christiansen havde en nedtur over, at det ikke var helt så lige til at komme på de ellers planlagte nostalgi-besøg til Red Hill Peninsula, hvor hun har boet, til Stanley Market og Matilda Hospital, hvor hun er født) kørte vi i stedet tilbage (vi kom den forkerte vej og røg tilbage under tunnelen væk fra HK Island) til Lantau for at udforske øen her nærmere.
Det viste sig at være en fin beslutning, for sigtbarheden var meget bedre den dag, så vi kunne nu rent faktisk se den KOLOENORME Tian Tan Buddha. Eftermiddagstimerne fik hurtigt ben at gå på. Vi tullede rundt om Buddha'en og det smukke tempel (Po Lin Monastery) ved siden af. Herefter satte vi kursen mod Tai O, en lille fiskerby på vestsiden, som er kendt for deres huse på stylter og deres Local Specialty Market, hvor man kan få tørrede fisk i alle afskygninger! Det dufter altså ikke af roser i Tai O...
Ved indgangen til Po Lin Monastery
De kinesiske munke er generelt noget rundere i det end dem, vi ellers har set, og det samme gælder for deres Buddha. Det konstaterede Christiansen med et fjoget grin, og der gik da heller ikke mere end 5 minutter, før karma bed hende i måsen, og hun rykkede en solid metalbænk med et ordentligt brag midt på en stille plads, da hun satte sig på den. Hvem er det så, der er tyk her?
Her sidder så de første af mange munke (nå ja, bortset fra vores helt egen Munck), vi har set på turen.
Pynt, pynt og mere pynt
Næsten vulgært meget guld!
Fine, store statuer omgiver selve Tian Tan-Buddhaen...
... som ses her!
Inde i Buddha'en er der er væld af mindeplader, bl.a. til ære for en for nyligt afdød Hong Kong-sangerinde. Man måtte vist ikke tage billeder, ups.
Himlen så næsten helt blå ud for en kort stund
Typisk kinesisk skultur med de temmeligt skræmmende ansigtstræk
En gåtur på Wisdom Path i håbet om at blive lidt visere. Vi mangler vist stadig at mærke en effekt.
Sidste dag i Hong Kong stod vi mega tidligt op (vi lærer vel af erfaring) for at mødes med endnu en udlandsdansker, Helle, tæt ved HK Central. Vi valgte at droppe at køre bil i centrum (også fjollet overhovedet at overveje det!), så vi stillede bilen i efterhånden velkendte Hung Hom. I stedet begav vi os ned i undergrunden og efter at have kørt med diverse linjer med underlige navne, vi ikke kan udtale, fandt vi vej til Sheung Wan og Hollywood Road, hvor vi fik en skøn iskaffe med Helle (ikke formidler-Helle, en ny Helle!). Hun var super godt selskab og hjalp os venligt med planlægning af formiddagstimerne, så vi kunne indhente lidt af det forsømte og få det meste ud af vores besøg.
Første stop var Man Mo templet, som er kendt for at have munke, der kan håndlæse. Ikke noget, vi skulle nyde noget af, så kan man jo gå og være paranoid resten af livet, hvis nu munken ser helt forkert ud i ansigtet, når han ser éns hånd! Desuden kan selv den bedste jo kløjs i det over Christiansens hænder eller bare digte nogle sjove historier. Everything is possible with those hands!
De MANGE røgelsespinde gør det til en lidt kvalm oplevelse at trisse rundt i templet
Også kineserne selv tager billeder af helligdommene...
Efter tempelbesøget vandrede vi ned ad en gade med butikker, hvor man kan købe alverdens begravelsesdippedutter og besøgte endnu et lille lokalt marked med tørrede ting og sager for derefter at søge mod MTR-stationen. Herfra tog vi til Central Pier for at fange en færge (Star Ferry er kendt som verdens billigste turistattraktion, ikke uden grund, for en færgebillet koster i omegnen 2 kr.) til og fra Kowloon. Her fik vi et bedre indtryk af byens skyline.
Endelig, efter 4 dage, dukkede solen frem!
På China Club, som ligger i Old Bank of China, blev vi mødt af utroligt energiske David Leung, som straks ville tage billeder os til "documentation", så han kunne bevise over for Christiansens far, at han havde mødtes med os. Meget vigtigt i kinesisk optik...
Vi fik den lækreste kinesiske mad, helt anderledes friskt end det kinesersnask, man kan få i Danmark. Billederne taler for sig selv:
Det væltede ind med det lækreste dim sum
Vi var ikke blevet helt vise nok af at vandre på Wisdom Path, så vi tog Davids udfordring op og prøvede tilberedt duehjerne, som skulle gøre os noget så kloge. Det smagte mest af alt af leverpostej...
Dagens belt store udfordring: duehjerne
Fantastiske dim sum-retter
Let skeptisk, Munck?
En vaskeægte Hong Kong-kineser. Synd, han lige fjernede servietten, som ellers sad fint som en hagesmæk
Efter en fantastisk middag tog vi på sightseeing i byen med den rare Paul Pang (som til alt held har boet i udlandet og derfor snakker væsentligt bedre engelsk end det gennemsnitlige Chinglish). Turen gik med tram (tog) op ad bakke til The Peaks, hvor vi havde en flot udsigt over byen, og hvor vi sørme også kunne skimte Matilda Hospital. Derudover kom vi forbi Lan Kwai Fong, forretningsmændenes bar-gade, hvorefter vi nød en skøn middag i det bedste selskab. Paul var fantastisk og hjalp os med at arrangere taxa til lufthavnen og så videre - på kinesisk - så vi også kunne komme videre til Hanoi dagen efter!
Her er verdens 8. vidunder så født
Dejligt med lidt lys, så Frederikke og Munck også fik set den smukkere del af byen
Vi fik besked på at vise Christiansens far et billede af denne gade - noget med nogle vilde bar-aftener, man har haft her??
Den evigt muntre Paul Pang
Stille aftentur på stranden på Lantau. Dejlig klar aftenluft... eller...
