Downunder

G'day mates!

Efter den intro er der vidst ingen tvivl om, at vi fløj nordpå og landede downunder hos de kære aussier. Vi kom fra det mere eller mindre fredelige og naturskønne New Zealand og blev kastet direkte ind i det pulserende storbyliv i Sydney. Vi ankom til vores hippe partyhostel lige ved siden af Central Station, hvor vi i receptionen blev modtaget af en frisk fyr i vampyrudklædning og en i banankostume... Jaja, det var jo halloween! Og hold da op, det gør man altså noget ud af i Sydney, og vores hostel var ingen undtagelse. Udover fyren i banankostumet var samtlige gæster også klædt ud (de var klar til at gå i byen sammen med resten af  Sydney's udklædte befolkning), og der var teaterblod over hele badeværelset - stakkels rengøringsdame, siger vi bare, vi krydser fingre for et stærkt hjerte!

Vores første dag i byen blev spenderet ganske stille og roligt - vi skulle nemlig sondere terrænet. Vi gik ned ad mod havnen og faldt, faktisk helt tilfældigt, over havnemarkedet med en masse små hyggelige boder med alt fra kunst til tørrede frugter og ladyboys (Munck fik tjekket dét punkt af sin must see-liste allerede inden Bangkok), som solgte gallakjoler... Tak til Kenny for at komme med kæmpe kuffert senere og dermed give os muligheden for at shoppe lidt kunstværker med hjem!
   Første dag, vi havde i Sydney, var meget varmere, end vi havde forventet (og vi fandt så også ud af, at de andre dage ikke kom til at være ligeså varme), og til alt held vendte vi snuden hjemad nogenlunde tidligt pga. den tunge varme, for en halv time efter vi var kommet hjem, begyndte det at styrtregne og tordne! Heldigt heldigt. (P.s. vi spottede faktisk både Operahuset og Sydney Harbour Bridge allerede første dag...)

Sydney's hyggelige weekendmarked, hvor vi fik adskillige timer til at gå - og moneterne gik også deres vej...

Ikke alle var lige begejstrede for juleboden på markedet.

Her er den så, berømt og berygtet

Vi spottede også en Lindt chokolade cafe/butik. De havde ALLE varianter!

(Bonus-kommentar: Det er så denne café, som blev udsat for terrorangreb i december)

Skal, skal ikke? Skal, gå altid med skal i den slags situationer!

Harbour Bridge fra en fin vinkel

For at være helt ærlige var andendagen ikke særlig meget anderledes. Vi  aflagde endnu engang markedet (som vi med sikkerhed ikke havde fået nok af i første omgang!) et besøg og fik smagsprøver fra diverse butikker igen. Gratis mad siger vi jo ikke nej til! Til gengæld havde vi også sat os for, at vi skulle være en tand mere produktive end dagen forinden, så vi gik en tur ned til og rundt om Operahuset. Ja, vi så sågar solnedgangen over Operahuset og Harbour Bridge fra Sydney's botaniske have, selvom det var virkelig koldt og kostede en enkelt lille forkølelse. Flot med flot på var det da. Og selfølgelig tog vi også billeder nok den dag til at gøre selv en japansk turist misundelig. Dog manglede vi bøllehatten og selfie-stangen... Pokkers også, den lå derhjemme... Men der var dog andre, som havde husket den!

Solnedgang, Sydney skyline og en selfie-stang - hvad mere kan man ønske sig?

"Kig lige filosofisk ud over vandet, Munck, jeg skal have et godt billede!" Og det fik hun.

Tredje dag stod i dyrenes tegn: Det var tid til at besøge Taronga Zoo. Det krævede bare en lille færgetur over til den anden side af Sydney, og nå ja, selvfølgelig at vi stod op i nogenlunde god tid til at nå færgen. Det sidste klarede vi ikke specielt godt... Vi havde præcis 45 min., fra vi forlod vores hostel, til færgen afgik, og på den tid skulle vi gå ned til havnen og købe morgenmad to forskellige steder... Christiansen nåede at få købt sin morgenmad til at tage med, mens Muncken og Freder løb ind på 7-eleven, købte en kaffe to-go og så stod den ellers på powerwalking, der var en OL-deltagelse værdig! I ikke specielt velegnede sko (Muncken i klipklapper, som hun blev nødt til at smide til sidst og så derefter tage den på bare fødder - så har hun også fået en smagsprøve på barfodstrekking i en storby, lidt i stil med Christiansens tur i Santiago, omend ikke heeelt så langt. Hvornår mon Frederikke smider skoene?), en kop kaffe i hånden, der, hvis ikke vi drak den for hurtigt, skvulpede ud over og ned på hånden, og til sidst i decideret løb nåede vi lige akkurat ned på havnen, da båden lagde fra kaj. Nej, ikke 'skulle til' at lægge fra, nej nej, det havde den lige gjort... Og der var næsten to timer til den næste gik... Heldigvis for os var den ikke nået længere ud fra kajen end en halv meter, så den søde færgeMAND lagde til igen og vi kom med! Pyyyhh... (Nogle gange hjælper det gevaldigt at være tre unge piger, når man står i sådan en presset situation og skal overbevise en færgemand.)

Maaassser af vind i håret ...

Turen over var god. Vi fik et godt kig på Sydneys skyline fra en anden vinkel og en maaaasse vind i håret. Men den egentlige attraktion var jo Taronga Zoo, og hold da op, den var flot. Vi brugte det meste af den dag på at se samtlige dyr (og desuden fik vi snakket lidt med formidler-Heller og Steen, dejlige mennesker, klassiske biologi-typer, hvis vi må være så direkte). De havde en helt del bedre forhold end dem, vi mødte i Nicaragua, ja vist kunne vi ikke klappe en løve her (den havde nok også spist vores hånd i Nicaragua, hvis vi havde prøvet), men dyrene så rigtig sunde ud. Og så har de uden tvivl den bedste udsigt i Sydney!

Helt bestemt den bedste udsigt!

Det kan godt være svært at finde vej i den store zoo..

Bare lige et enkelt billede mere af udsigten...

Zzzz... (he's not drunk, he's just digesting)

Man går aldrig fejl af et søløveshow 

Smil, du er på!

Med ømme fusser drog vi hjemad igen sidst på eftermiddagen og var spændte på at se, om vi havde fået ny roomie på vores 4-pers. dorm.

   Til vores store overraskelse var der ikke kommet nogen, og da vi tullede i seng omkring 23.30, hvor der stadig ikke var kommet nogen, regnede vi heller ikke med at få en ny roomie den dag. Der gik så heller ikke mere end 5 min., før døren til vores værelse fløj op, og ”BONJOUR” gav genlyd i det lille rum. En MEGET højrøstet fransk dame i 70’erne (!!!) trådte ind med alle hendes kufferter og tingeltangel. Hun var halv døv... Snakkede med sig selv... Bandede på fransk (primært "merde")... Og ompakkede begge kufferter kl. 2 om natten... Kun iført undertøj... Alt var ude på gulvet... Vi havde fem meget stramme nætter med hende på værelset... Men når alt det er sagt, er hun sikkert meget flink, tror vi?

I det mindste havde hun da tøj på, på dette tidspunkt...

Når man er i Sydney, er det ikke så meget det at finde aktiviteter, man vil kaste sig ud i, nej snarere hvad man har råd til. For Sydney er bestemt ikke et billigt sted – og turistbureauerne ved, hvad de skal tage for deres ture. Det var bl.a. derfor, vi smuttede forbi det australske nationalmuseum (med relativt billig indgang) – som meget belejligt havde en særudstilling om aztekerne (som vi jo havde om i vores sidste historie-timer i gym...). En fantastisk flot udstilling, som tog os igennem forskellige aspekter af aztekernes liv og deres senere fald (Anette, du ville være stolt!). Resten af museet var da også ganske imponerende, men museer er nu en gang museer – bliver lidt ensformige i længden. Så vi lagde hen på eftermiddagen vejen forbi Sydneys svar på Strøget, hvor vi havde mere eller mindre ALT tøj i Zara ude og vende. Christiansen fik også en helt pæn indkøbspose med hjem til hostlet... Ups...

Der nærstuderes...

Det er næsten ikke til at se, men JA, der er kunstige snefug, grønne alfer og så ham den store slikkepind i forgrunden. Det sørme, det sandt, det (snart) december!

Vi var så heldige, at Munckens far Kenny kiggede forbi – det var jo bare en lille smuttur, når man alligevel var til møder i Singapore (høhø, som ooom). Men javel ja, vi nød selskabet meget. Sammen med ham fløj vores sidste dag i Sydney bare af sted, og vi fik krydset en masse seværdigheder af på vores bucket list. Vi slog bl.a. et smut forbi Bondi Beach en ellers lidt kølig torsdag, var på guided tour i Operahuset (man må sige, vi var stolte danskere - fantastisk arkitektur) og på en dagsudflugt til Blue Mountains. Blue Mountains var et utroligt flot område. Her var vi på en tur i Scenic World, hvor vi prøvede forskellige cablecars med en fantastisk udsigt ud over bjergene. På vej dertil var vi lige kort inde og se et aborigines show og en koala park, hvor vi nussede med henholdsvis koalaer og kænguruer! Ikke med aborigines, altsåå. Og nej, hvor er de søde, de koalabamser og hoppende kænguruer!!!

Et glædeligt gensyn med en (måske lidt stolt?) far.

De tre søstre - de ligner egentlig lidt os?

Til aborigine-show - sjovt og informativt

Jamen OK, så dropper vi at svømme

Cable car med glasbund. Udfordrende, hvis man lider af højdeskræk

Kænguruen stikker af fra tossen, der prøver at fange et godt billede

Verdens stejleste cablecar

Forsøger sig med en moderne fortolkning af skriget... eller sådan noget...

Laid back surfer-stil på Bondi Beach

Der nusses...

... og der nusses lidt mere...

Afvist?

Ha ha, jeg fangede dig!

Men hende sværmer de om eller hvad?

På tour i Operaen med head set og hele pivtøjet.

... ja, vi savner jer altså lidt efterhånden!

Hvad der sker, når Freder får lov at lege med kunsten på museet...

Kennys kæmpe kuffert blev læsset med ting og sager, som vi ikke havde brug for videre på turen (den gik vist kun lige med nød og næppe igennem med den linde overvægt), og adskillige kilo lettere kunne vi drage mod Asien og nye eventyr...

Vi ses snart på Monkey Class!