torsdag den 25. september 2014

Med propelfly og panga til paradis

En lille update med nogle billeder fra vores 6-dages tur til paradis aka. Little Corn Island, som ligger i det Caribiske Hav ud for Nicaraguas østkyst. Her brugte vi dagene på at komme helt ned i tempo (ja, tænk engang, tempoet var faktisk endnu lavere her ude på den lille ø, end hvad det er på fastlandet), få slappet af med et par gode bøger, lidt dykning og snorkling - som blandt andet bød på nursehajer, havskildpadder, hummere og andet godt fra havet. En af vores sidste aftener blev brugt sammen med et par andre turister uden for et blikskur (og lige i "baghaven" af et af de andre) i den meget lokale del af byen. Her var vi inviteret til middag hos Darinia, en rigtig sød, åbenhjertet og energisk pige, som serverede den lokale ret rundown, bestående af hummerhaler, barracuda, gulerødder, madbananer, brødfrugt og andre gode stivelsesrige produkter. Nå ja, og selvfølgelig også hjemmelavet(!) kokosmælk af tre kokosnødder. Vi trillede hjem (citat Caro Munck: "Når man ikke har kørekort, må man jo finde en anden måde at komme hjem på, ikke?" - og der er i øvrigt heller ingen biler på Little Corn).


Genbrugsboardingpass til Corn Island


Og her mistede Frederikke så 2/3 af selskabet


Nedprioriteret til fordel for en iPhone med spil...



Med overfyldt luksusyacht (panga) til Little Corn Island. Læg mærke til rasta-pigen i højre hjørne - all in på dreadlocks.



Det regner altså også i paradis...


Vores konstant fugtige lille hummer. Skimmelsvamp, hvor er du?


Lejrskole-køkken


Gaffa gaffa gaffa, selv blikskurene er lappet sammen med det!


Én af tosserne kedede sig eller udviklede sig selv til en enhjørning...


Gæt hvem, der også ville være med?


Jeps, Spade Frede it is...


Strandløvinde prøver at indhente 2x Caro på farvefronten efter 4 dage i dykkerdragt og teorilokalet




På laaang junglevandring. Eller varm vandring i hvert fald, langt kommer man ikke på Little Corn!


Fuld af stolthed og afsky over for fundet af fiskehale


Vores legesyge venner


Hundehviskeren (Caro Munck) og hendes mindste ven på bare 5 uger




Den eksotiske strand Yemaya Beach på den anden side af øen




No words needed.


Kattedamen på stamcaféen...


... hvor der vrimler med hunde. Steve tager sig en god morfar!
(De tager sig super godt af alle hunde på øen. Faktisk er hundene en slags "fælleskæledyr", som alle er vaccinerede og tykke)


Udsigt fra yndlingsstedet med verdens bedste smoothies; Café Desideri








Dykkerbåden med de latterligt hårde sæder. Av!


GoPro-billeder (dog kun af Christiansen)




Ananas i egen juice... Men flot ser hun ud!






Billedbevis på at have dykket med hajer!


Klar, parat, hop i!


Hej med dig, Hr. Hummer, vi glæder os til gensyn i Darinas køkken i aften!


Med propelfly hjem til hakkebøffer, bløde løg og kartolfer hos fam. Jensen i Managua - noget så eksotisk!




Vi ses på Monkey Class!


mandag den 22. september 2014

Alt godt fra kameraet

... en fortsættelse af sidste indlæg, nu med lidt billeder fra de forskellige dagsture, Ervin har haft os med på:


HUELLAS DE ACAHUALINCA MUSEUM
(Museum med 6.000 år gamle, velbevarede fodspor, begravet under et vulkanudbrud og står derfor knivskarpt den dag i dag)





EL COYOTEPE
(Gammelt fort på højdedrag med udsigt over Masaya, Managua, Granada m.m. Har bl.a. huset politiske fanger under borgerkrigen, som ikke ligger ret langt tilbage i tiden - sidste henrettelse af en sådan fange var i 1979)






Skydehuller - nu med udsmykning...


Klaustrofobifremkaldende celle


Læg mærke til de små sorte prikker - det er flagermus, og der var MANGE flere!



SAN JUAN DE ORIENTE
(En lille, smuk by i Masaya-regionen vest for Laguna de Apoyo, i hvilken 90 % af befolkningen er beskæftiget med produktion af keramik - de leverer til hele Nicaragua)




Hun ser harmløs ud - men hun ved godt, hvad hun vil have for sine varer, den kære keramik-dame






Aldrig før har vi set så meget håndlavet keramik samlet i én by 





CATARINA
(Attraktiv by blandt de lokale, med den smukkeste udsigt over vulkansøen Laguna de Apoyo)




Møøørke skyer trækker ind over Laguna de Apoyo




Ca. 30 sek inden lyn, torden og regn i stride strømme - folk begynder at rykke væk


Havde det nu ikke bare været en tordensky, men derimod Masaya-vulkanen, der rørte på sig, så er det da godt, folk ved, hvor de skal tonse hen!


Vi ses på Monkey Class!