lørdag den 20. december 2014

Aberne opgraderede og tog på badeferie

Ja, så blev det sidste stop på vores tur Jorden rundt, og det stod i badeferiens tegn på Koh Lanta i Sydthailand. Og det må man sige, at Koh Lanta-opholdet levede op til! Vi vil derfor lade billederne tale for sig selv igen-igen-igen, da vi blot har nydt at sole, bade og slappe af i de 14 dage. 




Jeps, der er både plads til Muncken, prinsessen i kareten (Fredeeee) og børnelokkeren...


Vi kunne godt se allerede, da vi blev samlet op af vores privat mini van (ja, en helt mini van til os tre alene) i lufthavnen, at vi ikke længere skulle bo på et hostel, men et lækkert hotel med to pools, privat strand og en lækker morgenmadsbuffet. 












De beklagede dog, at der ikke var havudsigt fra vores lejlighed...


... men okay, vi fik gratis champagne i stedet. 






Én variant af de mange tallerkener, vi spiste til morgenmaden 






Vi lavede faktisk andet end bare at dase og hygge i solen. Mens Christiansen eksperimenterede med indiske og svenske massager, valgte Munck nemlig at spadsere ned til Koh Lantas dyrecenter, hvor hun brugte det meste af dagen på at sidde og nusse med katte. Fra dyrecentret kan man adoptere dyrene, og vi to andre var spændte på, om Munck nu slæbte diverse hunde med hjem til DK, men ikke denne gang. 






Derudover havde Lisbeth givet os en middag på "Time For Lime", en rigtig god restaurant med en 6 retters menu (dog små portioner så man kunne spise det hele), som lå længere nede af den store strand. Så det blev til en god spadseretur derned, inden vi skulle spise. Freder vendte tilbage hertil hele 3 gange - SÅ godt var det nemlig!




En lille krabbe triller kugler på stranden






Udsmykningen over restauranten er grønne lamper.


... som der ofte kravler gekkoer i!


En af de 6 retter var kylling i grøn karry


En anden var rispapirsruller med mango og rejer.


Og Christiansen skulle jo lege Chili Klaus...


Og til at slutte på - en lille dessert: Chokolademousse!!


Og ellers gik vi selvfølgelig en lille tur ind til byen, der lå ca. 2 km væk fra vores hotel. Her fik vi købt lidt snacks, vand og andet godt til vores dage ved poolen. 




Vi har stadigvæk ikke helt forstået det med creme, som afbleger huden... 






Der lever åbenbart også slanger lige i området... 




Næææ! Det er jo vores hotel, der står øverst. Selv skyen peger den rigtige vej!




Nu er vores rejse ved at være ovre, og vi vil bare sige tak fordi i har fulgt med i alle vores oplevelser Jorden rundt. Og så glæder vi os til at se jer alle i DK igen!  


Farvel fra Monkey Class!


fredag den 19. december 2014

Genforening i Bangkok

Efter fire dage hver for sig blev vi endelig sent onsdag eftermiddag genforenet på vores hostel "Born Free" midt i Bangkok. Det var skam et fint sted med en del mennesker, søde og hjælpsomme ejere og nå ja, deres to katte, som vi frit kunne nusse med! Præcis lige så laid back, som navnet indikerer.




Vi havde kun 3 dage i Bangkok, inden vi igen skulle videre, og den første dag var jo stort set gået med genforeningen, så vi sluttede bare af med at gå ud og finde lidt lækker gademad, snacks, vand og så var det ellers på hovedet i seng, for dagen efter var der fuldt program - Christiansen havde first thing grebet deres bog med udflugter for at aktivere banden, så dagene inden badeferien kunne flyve afsted.


Se, hvem vi fandt i Bangkok!


Vores sædvanlige dasested - når der er så varmt, som der nu engang er i Bangkok, så er det rart at kunne ligge ned efter en lang sightseeing-dag og få blæst lidt luft i fjæset. Og på fødderne.


Vi stod op til en dag med store planer. Vi skulle nå samtlige turistattraktioner på én dag, så det var bare med at komme i gang! Vi startede med at sejle ned ad floden og lægge vejen forbi Wat Arun (Daggryets tempel). Det var et imponerende syn, det tempel, med alle dets små detaljer og figurer, men hold da op nogle trapper, man skal op af for at komme op til toppen!



















De meget meget meget stejle trapper op til toppen - godt med koncentration her!




Det lille turistmarked nedenfor templet havde mange små turistfælder. I den ene kunne man blive klædt i traditionelle thailandske klæder og blive fotograferet. (Det gik vi dog pænt udenom...)


Men flotte ser de ud, dragterne. 








Næste stop på listen var Wat Pho (the Reclining Buddha/Den liggende Buddha), hvor verdens største Buddha bor. Den er intet mindre end 15 m høj og 43 m lang, så det var altså lidt af en krabat, der lå der og ventede på os.






På vej ud af templet kunne man købe, ja købe, småmønter, som man så kunne smide i disse små krukker på vejen ud. 


Sidste stop på listen for den dag var The Grand Palace, altså kongepaladset. Dog blev det ikke til meget andet end at gå rundt udenfor, da templet med smaragd-buddha'erne var lukket, og paladset ellers var kun blev fremvist for Thailands befolkning i anledning af hans fødselsdag (den efterfølgende dag). Dog skal I jo ikke snydes for de billeder, vi trods alt nåede at få taget, mens vi var der!






Thailands rundkørsels-statuer er noget mere farverige, end dem vi ser i DK


Herefter var planen, at vi ville tulle lige så stille hjem af, men vi faldt over Kao San Road, som er den mest turistede gade i Bangkok med diverse hostels, barer, fester og andet, hvor vi lige blev nødt til at gå en tur frem og tilbage, bare så vi kunne sige, at vi har været der! Ellers faldt vi over et lille lokalt supermarked (det, vi i danmark ville kalde for et thaisupermarked) med en masse specialiteter og andet godt, som vi selvfølgelig gik på opdagelse i. På vejen lå også et normalt supermarked (med en masse 99 %-chokolade, som Christiansen hamstrede) og diverse boder langs vejen, som solgte frugt, spyd med alt god fra havet og forskelligt kød, brugte bøger, tøj og andet godt, som vi ikke vidste, at vi manglede!


... godt så, jamen det er jo god reklame. (Oversat: Golf Bar Cocktails Meget Stærke - vi tjekker ikke ID-kort og Restaurant)


De er spøjse, de asiater... Men nu blev det næsten for meget; angry bird sushi!


Vegetarisk gris? Ja, nej, sådan tror vi ikke, det fungerer. Hvad fanden er der så i posen???


Man kan altså godt blive sulten, når Christiansen sidder og spiser rejer foran én...


Tredje og sidste dag i Bangkok var det tidligt op, for vi havde booket en tur, så vi kunne komme ud og se et flydende marked uden for byen. Vi valgte det, fordi 1) vi ikke kunne nå at se det i Bangkok, eftersom vi skulle rejse den efterfølgende dag, og 2) der skulle være færre turister. Angående det sidste punkt mener vi dog, at de har pyntet lidt på sandheden, for ikke at sige en hel del! Men fred være nu med det. Det var da en oplevelse at få lov at se og sejle med rundt i "gaderne" (= kanalerne).




















Boblen og Rugbrødet på ét og samme sted - sand VW-himmel.




I anledning af at det var kongens fødselsdag den dag, var der et kæmpe arrangement i parken ved paladset, og egentlig festede folk bare overalt generelt. Alle var klædt i gule T-shirts, ALLE (bortset lige fra os og en enkelt tysker)! Selv turisterne havde købt nogle hos alle gadesælgerne for at kunne være en del af mængden. Det hele kulminerede med et kæmpe fyrværkerishow over hele byen.


Deres højt elskede kongepar




På gaden blev der opført små shows rundt omkring. Her er de nogle børn, som synger og danser. 


... gul, gul, gul, gul!






Vi vil kalde det en overmåde  fin afslutning på vores tur med sightseeing og oplevelser, inden vi skulle videre på ren badeferie!


Vi ses snart på Monkey Class!