Lynvisit i Hong Kong

Efter Sydney vendte vi flysnuden mod Asien og landede (for det, der allerede føles som flere måneder siden) i Hong Kong, en af verdens mest famøse storbyer med pulserende liv i gaderne og en herlig blanding af kulturer. Flyturen var skøn, særligt fordi vi nu kunne mærke, at vi var med et asiatisk flyselskab - de er bare dét bedre til at lave mad.

Ankomsten var egentlig ikke noget at skrive hjem om, så det vil vi lade være med... Vi røg smoothly igennem systemet og gik ud for at finde en taxa. Her fik vi lov at vente en halv times tid i den dejlige, U(!)klare storbyluft, som dog trods alt var bedre på Lantau Island end i Hong Kong centrum. Heldigt for os havde en af ven af fam. Christiansen fra deres tid i Hong Kong, Michael, sagt, at vi kunne låne han ferie-lodge på netop Lantau Island. Og det var da 'an offer we couldn't resist'! Meget ydmyge havde vi også takket ja til det kæmpe generøse tilbud om også at låne den lille dyt, der hører til huset.

Vi fandt frem til adressen efter at have snakket lidt frem og tilbage med chaufføren på vores bedste Chinglish og fik nøgler til bil og bolig udleveret af en Mr. Yau. Sikke et syn! Altså huset, ikke Mr. Yau... 3 etager, mere end én dobbeltseng, fuldt ekviperet køkken, og vi skal komme efter jer. Ren luksus at ankomme til efter 10 nætter på dorm, specielt med det lille "maid's room", der passede perfekt til Munck. Ej pjat, hun sov da også i dobbeltseng.

Vores helt egen skyts-Buddha

Efter en laaang, dejlig nattesøvn vågnede vi en anelse sultne, men der gik alligevel flere timer, før vi fik rykket os nogle steder. Dataroaming er jo ustyrligt dyrt i udlandet, så ikke noget med at bruge GPS på mobilen, hvilket betød, at Christiansen og Frederikke (Munck var bagsædepassageren og fulgte bare naivt efter de to andre) skulle finde vej på god gammeldags manér. Det kan godt være svært, når skiltningen i Hong Kong består af 50 % kinesiske tegn, som kan forvirre lidt, når nu vores kinesiske ordforråd ikke rækker ud over "hej" og "lysrød". Så efter at have brugt formiddagen på at sætte os godt og grundigt ind i kortet over Lantau begav vi os ud for at se første punkt på listen; Tian Tan Buddha'en.

Christiansen havde en fin debut udi venstresidekørsel, og vi fandt let vej derhen, men der var ikke meget at se. En tæt tåge lå omkring øen, og vi besluttede os for kun at tage et hurtigt kig i byen (turistfælden), der ligger for foden af den store Buddha, og så vende tilbage en anden dag for at se mere.

Ikke meget Buddha at se hernedefra, til gengæld et mylder af turister. Man kan lige ane Buddha'ens silhuet i baggrunden.

Straks sættes jagten ind efter souvenirs

Vi vendte kareten og kørte til Tung Chung for at finde noget morgenmad (kl. 16) og fandt oven i købet vej til en parkeringskælder. Hvad vi ikke lige var klare over, var, at man ikke kan betale med kreditkort/kontanter ved indgangen. Man skal åbenbart bruge et "Octopus"-kort for at komme ind. Så der holdt vi så og spærrede indgangen, mens der langsomt kom flere og flere biler til. Det gjorde det jo ikke ligefrem nemmere at komme ud igen. Mens Frederikke bravt gik ud og fik bilerne bagved til at bakke kollektivt og dirigerede Christiansen (som var meget tæt på et nervøst sammenbrudt, ret sikkert en af turens mest pressede situationer for hende, hun sad et lille øjeblik og bankede hovedet ned i rattet) pænt ud modsat køreretningen. Men pyt, det gik. Vi lavede en snæver uvending i modsatte kørebane og kom let og elefant ud af kniben.

Lynhurtigt fik vi fat i et af de hersens blækspruttekort (heldigvis talte en af de rare bilister bag os tilpas godt engelsk til at kunne forklare os, hvor man skaffer dem) og kunne bagefter køre tilbage til parkeringskælderen. Lettede steg vi ud ad bilen og fik spurgt vej til et supermarkede.

Eller, vi troede, at vi skulle til et supermarked. Men vi har efterhånden lært, at tingene sjældent er, som vi forestiller os, så det var ikke nogen stor overraskelse, at vi i stedet havnede på et MEGET lokalt marked. Der var ingen andre turister. Af samme grund har vi ikke nogle billeder derindefra, for i håbet om at få lokal pris for varene og ikke en lusket turist-pris droppede vi at hive kameraerne frem. Lokale markeder stod også på vores to do-liste, så det punkt fik vi altså også klaret første dag - ved et tilfælde.

Del en Coca-Cola med... undskyld, den skal vi lige have igen??

Næste dag sov vi igen længe. Herligt!

Men det tog også sin tid at få koordineret med de mange rare mennesker, vi skulle nå at møde i Hong Kong. Derfor blev klokken også lidt for mange, førend vi kom afsted mod New Territories. Her blev det til en kort gåtur ved det smukke Shing Mun Reservoir. Men højdepunktet var i virkeligheden de vilde aber, som rendte rundt over det hele - vi var vist heldige, at vi ikke lod bilen stå i længere tid, for det skulle efter sigende være et stort problem med tyvagtige aber, der hugger vinduesviskere, ridser lak og den slags. Det kan hurtigt blive underholdende, hvis man skal forklare politiet, hvilken abe, der gjorde det...

Abemås i sigte! Første glimt af de (troede vi!) sjældne vilde aber

Ultra kort gåtur ved Shing Mun Reservoiret - i baggrunden ses to kinesiske piger i færd med det helt store photoshoot...

Hov! En abe mere...

... og én mere (et arrigt bæst i øvrigt)...

... flere aber... til venstre altså...

... og her en sidste lille klatreabe

Efter den lille smuttur satte vi kursen mod Hung Hom (ikke langt fra centrum af Hong Kong, lige på den anden side af vandet, der skiller HK Island fra den nordlige del). Her mødtes vi med Tak Lee, en utroligt flink mand, som er en gammel ven af Christiansens familie. Han viste os rundt i det nybyggede Innovation Tower, som hører til Hong Kong Polytechnic University. En helt vildt fascinerende bygning, som faktisk minder lidt om Sydney Operaen (af alle bygninger, weird nok...) indvendigt. De har samarbejdet med nogle skandinaviske arkitekter, så bygningen havde for os et ret velkendt, men atypisk kinesisk design. Tak hev en af sine elever frem, som han satte til at forklare sit projekt. Fyren begyndte lidt nervøst at forklare om, hvordan han med en simpel app ville gøre det muligt at scanne designs for derefter ud fra en større database at kunne se, om der var en kopi af et allerede eksisterende design. Fin idé! Meget lig den teknik, lærerne bruger på Lectio til at afsløre elever i at snyde... Specielt sjovt at høre om, hvordan de her i gruppen var opmærksomme på at bekæmpe det kopi-ry, Kina har.

Den spøjse hvide bygning i baggrunden er Innovation Tower'et. Nej, I har ikke fået for meget julegløgg, bygningen ER skæv!

Der er fuld fart på Tak Lee, så han måtte videre med nogle arbejdsopgaver, og det passede os fint, for vi skulle til middag med en anden dansker i Hong Kong, Thomas. Efter at være blevet afvist af tre taxaer og en bus, der enten ikke kørte til det rigtige sted eller ikke forstod, hvad vi sagde, fandt vi endelig en, der kunne tage os til SoHo-kvarteret. Det er åbenbart hér, alle europæerne gemmer sig! Forståeligt, for vi fik en rigtig lækker middag på en af de mange gode restauranter her og fik snakket lidt dansk igen - med andre end hinanden.


Den tredje dag i Hong Kong havde vi aftalt at mødes med Michael (som vi jo lånte hus og bil af), og han er en meget travl forretningsmand og ikke lige typen, man kommer for sent til, så vi tog hjemmefra i ekstra god tid. Google maps sagde, at køreturen ville tage 1 t og 15 min. at komme til centrum, så vi kørte 2,5 time inden, vi skulle være der. Men når trafikken så vælger at gå fuldstændig i stå, og vejskiltene samtidigt ikke er heeelt opdaterede pga. demonstrationerne i centrum, ja så kan man ikke nå fra Lantau til centrum på 2,5 time. Vi måtte aflyse med Michael, der heldigvis var meget forstående.

Skuffede og lidt triste over situationen (Christiansen havde en nedtur over, at det ikke var helt så lige til at komme på de ellers planlagte nostalgi-besøg til Red Hill Peninsula, hvor hun har boet, til Stanley Market og Matilda Hospital, hvor hun er født) kørte vi i stedet tilbage (vi kom den forkerte vej og røg tilbage under tunnelen væk fra HK Island) til Lantau for at udforske øen her nærmere.

Det viste sig at være en fin beslutning, for sigtbarheden var meget bedre den dag, så vi kunne nu rent faktisk se den KOLOENORME Tian Tan Buddha. Eftermiddagstimerne fik hurtigt ben at gå på. Vi tullede rundt om Buddha'en og det smukke tempel (Po Lin Monastery) ved siden af. Herefter satte vi kursen mod Tai O, en lille fiskerby på vestsiden, som er kendt for deres huse på stylter og deres Local Specialty Market, hvor man kan få tørrede fisk i alle afskygninger! Det dufter altså ikke af roser i Tai O...

Ved indgangen til Po Lin Monastery

De kinesiske munke er  generelt noget rundere i det end dem, vi ellers har set, og det samme gælder for deres Buddha. Det konstaterede Christiansen med et fjoget grin, og der gik da heller ikke mere end 5 minutter, før karma bed hende i måsen, og hun rykkede en solid metalbænk med et ordentligt brag midt på en stille plads, da hun satte sig på den. Hvem er det så, der er tyk her?

Her sidder så de første af mange munke (nå ja, bortset fra vores helt egen Munck), vi har set på turen.

Pynt, pynt og mere pynt

Næsten vulgært meget guld!

Fine, store statuer omgiver selve Tian Tan-Buddhaen...

... som ses her!

Inde i Buddha'en er der er væld af mindeplader, bl.a. til ære for en for nyligt afdød Hong Kong-sangerinde. Man måtte vist ikke tage billeder, ups.

Himlen så næsten helt blå ud for en kort stund

Typisk kinesisk skultur med de temmeligt skræmmende ansigtstræk

En gåtur på Wisdom Path i håbet om at blive lidt visere. Vi mangler vist stadig at mærke en effekt.

Sidste dag i Hong Kong stod vi mega tidligt op (vi lærer vel af erfaring) for at mødes med endnu en udlandsdansker, Helle, tæt ved HK Central. Vi valgte at droppe at køre bil i centrum (også fjollet overhovedet at overveje det!), så vi stillede bilen i efterhånden velkendte Hung Hom. I stedet begav vi os ned i undergrunden og efter at have kørt med diverse linjer med underlige navne, vi ikke kan udtale, fandt vi vej til Sheung Wan og Hollywood Road, hvor vi fik en skøn iskaffe med Helle (ikke formidler-Helle, en ny Helle!). Hun var super godt selskab og hjalp os venligt med planlægning af formiddagstimerne, så vi kunne indhente lidt af det forsømte og få det meste ud af vores besøg.

Første stop var Man Mo templet, som er kendt for at have munke, der kan håndlæse. Ikke noget, vi skulle nyde noget af, så kan man jo gå og være paranoid resten af livet, hvis nu munken ser helt forkert ud i ansigtet, når han ser éns hånd! Desuden kan selv den bedste jo kløjs i det over Christiansens hænder eller bare digte nogle sjove historier. Everything is possible with those hands!

De MANGE røgelsespinde gør det til en lidt kvalm oplevelse at trisse rundt i templet

Også kineserne selv tager billeder af helligdommene...

Efter tempelbesøget vandrede vi ned ad en gade med butikker, hvor man kan købe alverdens begravelsesdippedutter og besøgte endnu et lille lokalt marked med tørrede ting og sager for derefter at søge mod MTR-stationen. Herfra tog vi til Central Pier for at fange en færge (Star Ferry er kendt som verdens billigste turistattraktion, ikke uden grund, for en færgebillet koster i omegnen 2 kr.) til og fra Kowloon. Her fik vi et bedre indtryk af byens skyline.

Endelig, efter 4 dage, dukkede solen frem!

Vi havde et stramt program den dag, og vi hastede derfor videre mod centrum for at mødes til frokost med endnu en flink Hong Kong-kineser. Vi nåede det kun lige på et hængende hår til tiden, for Google Maps havde ikke helt forstået, hvad vi mente med "China Club". Dette er en ret eksklusiv klub, og derfor ikke på kortet i sig selv. I stedet valgte google at lede os til en lille lusket natklub, som tilfældigvis delte navn med vores fancy klub...

På China Club, som ligger i Old Bank of China, blev vi mødt af utroligt energiske David Leung, som straks ville tage billeder os til "documentation", så han kunne bevise over for Christiansens far, at han havde mødtes med os. Meget vigtigt i kinesisk optik...
   Vi fik den lækreste kinesiske mad, helt anderledes friskt end det kinesersnask, man kan få i Danmark. Billederne taler for sig selv:

Det væltede ind med det lækreste dim sum

Vi var ikke blevet helt vise nok af at vandre på Wisdom Path, så vi tog Davids udfordring op og prøvede tilberedt duehjerne, som skulle gøre os noget så kloge. Det smagte mest af alt af leverpostej...

Dagens belt store udfordring: duehjerne

Fantastiske dim sum-retter

Let skeptisk, Munck?

En vaskeægte Hong Kong-kineser. Synd, han lige fjernede servietten, som ellers sad fint som en hagesmæk

Efter en fantastisk middag tog vi på sightseeing i byen med den rare Paul Pang (som til alt held har boet i udlandet og derfor snakker væsentligt bedre engelsk end det gennemsnitlige Chinglish). Turen gik med tram (tog) op ad bakke til The Peaks, hvor vi havde en flot udsigt over byen, og hvor vi sørme også kunne skimte Matilda Hospital. Derudover kom vi forbi Lan Kwai Fong, forretningsmændenes bar-gade, hvorefter vi nød en skøn middag i det bedste selskab. Paul var fantastisk og hjalp os med at arrangere taxa til lufthavnen og så videre - på kinesisk - så vi også kunne komme videre til Hanoi dagen efter!

Her er verdens 8. vidunder så født

Dejligt med lidt lys, så Frederikke og Munck også fik set den smukkere del af byen

Vi fik besked på at vise Christiansens far et billede af denne gade - noget med nogle vilde bar-aftener, man har haft her??

Den evigt muntre Paul Pang

Stille aftentur på stranden på Lantau. Dejlig klar aftenluft... eller...

Vi ses på Monkey Class!

Downunder

G'day mates!

Efter den intro er der vidst ingen tvivl om, at vi fløj nordpå og landede downunder hos de kære aussier. Vi kom fra det mere eller mindre fredelige og naturskønne New Zealand og blev kastet direkte ind i det pulserende storbyliv i Sydney. Vi ankom til vores hippe partyhostel lige ved siden af Central Station, hvor vi i receptionen blev modtaget af en frisk fyr i vampyrudklædning og en i banankostume... Jaja, det var jo halloween! Og hold da op, det gør man altså noget ud af i Sydney, og vores hostel var ingen undtagelse. Udover fyren i banankostumet var samtlige gæster også klædt ud (de var klar til at gå i byen sammen med resten af  Sydney's udklædte befolkning), og der var teaterblod over hele badeværelset - stakkels rengøringsdame, siger vi bare, vi krydser fingre for et stærkt hjerte!

Vores første dag i byen blev spenderet ganske stille og roligt - vi skulle nemlig sondere terrænet. Vi gik ned ad mod havnen og faldt, faktisk helt tilfældigt, over havnemarkedet med en masse små hyggelige boder med alt fra kunst til tørrede frugter og ladyboys (Munck fik tjekket dét punkt af sin must see-liste allerede inden Bangkok), som solgte gallakjoler... Tak til Kenny for at komme med kæmpe kuffert senere og dermed give os muligheden for at shoppe lidt kunstværker med hjem!
   Første dag, vi havde i Sydney, var meget varmere, end vi havde forventet (og vi fandt så også ud af, at de andre dage ikke kom til at være ligeså varme), og til alt held vendte vi snuden hjemad nogenlunde tidligt pga. den tunge varme, for en halv time efter vi var kommet hjem, begyndte det at styrtregne og tordne! Heldigt heldigt. (P.s. vi spottede faktisk både Operahuset og Sydney Harbour Bridge allerede første dag...)

Sydney's hyggelige weekendmarked, hvor vi fik adskillige timer til at gå - og moneterne gik også deres vej...

Ikke alle var lige begejstrede for juleboden på markedet.

Her er den så, berømt og berygtet

Vi spottede også en Lindt chokolade cafe/butik. De havde ALLE varianter!

(Bonus-kommentar: Det er så denne café, som blev udsat for terrorangreb i december)

Skal, skal ikke? Skal, gå altid med skal i den slags situationer!

Harbour Bridge fra en fin vinkel

For at være helt ærlige var andendagen ikke særlig meget anderledes. Vi  aflagde endnu engang markedet (som vi med sikkerhed ikke havde fået nok af i første omgang!) et besøg og fik smagsprøver fra diverse butikker igen. Gratis mad siger vi jo ikke nej til! Til gengæld havde vi også sat os for, at vi skulle være en tand mere produktive end dagen forinden, så vi gik en tur ned til og rundt om Operahuset. Ja, vi så sågar solnedgangen over Operahuset og Harbour Bridge fra Sydney's botaniske have, selvom det var virkelig koldt og kostede en enkelt lille forkølelse. Flot med flot på var det da. Og selfølgelig tog vi også billeder nok den dag til at gøre selv en japansk turist misundelig. Dog manglede vi bøllehatten og selfie-stangen... Pokkers også, den lå derhjemme... Men der var dog andre, som havde husket den!

Solnedgang, Sydney skyline og en selfie-stang - hvad mere kan man ønske sig?

"Kig lige filosofisk ud over vandet, Munck, jeg skal have et godt billede!" Og det fik hun.

Tredje dag stod i dyrenes tegn: Det var tid til at besøge Taronga Zoo. Det krævede bare en lille færgetur over til den anden side af Sydney, og nå ja, selvfølgelig at vi stod op i nogenlunde god tid til at nå færgen. Det sidste klarede vi ikke specielt godt... Vi havde præcis 45 min., fra vi forlod vores hostel, til færgen afgik, og på den tid skulle vi gå ned til havnen og købe morgenmad to forskellige steder... Christiansen nåede at få købt sin morgenmad til at tage med, mens Muncken og Freder løb ind på 7-eleven, købte en kaffe to-go og så stod den ellers på powerwalking, der var en OL-deltagelse værdig! I ikke specielt velegnede sko (Muncken i klipklapper, som hun blev nødt til at smide til sidst og så derefter tage den på bare fødder - så har hun også fået en smagsprøve på barfodstrekking i en storby, lidt i stil med Christiansens tur i Santiago, omend ikke heeelt så langt. Hvornår mon Frederikke smider skoene?), en kop kaffe i hånden, der, hvis ikke vi drak den for hurtigt, skvulpede ud over og ned på hånden, og til sidst i decideret løb nåede vi lige akkurat ned på havnen, da båden lagde fra kaj. Nej, ikke 'skulle til' at lægge fra, nej nej, det havde den lige gjort... Og der var næsten to timer til den næste gik... Heldigvis for os var den ikke nået længere ud fra kajen end en halv meter, så den søde færgeMAND lagde til igen og vi kom med! Pyyyhh... (Nogle gange hjælper det gevaldigt at være tre unge piger, når man står i sådan en presset situation og skal overbevise en færgemand.)

Maaassser af vind i håret ...

Turen over var god. Vi fik et godt kig på Sydneys skyline fra en anden vinkel og en maaaasse vind i håret. Men den egentlige attraktion var jo Taronga Zoo, og hold da op, den var flot. Vi brugte det meste af den dag på at se samtlige dyr (og desuden fik vi snakket lidt med formidler-Heller og Steen, dejlige mennesker, klassiske biologi-typer, hvis vi må være så direkte). De havde en helt del bedre forhold end dem, vi mødte i Nicaragua, ja vist kunne vi ikke klappe en løve her (den havde nok også spist vores hånd i Nicaragua, hvis vi havde prøvet), men dyrene så rigtig sunde ud. Og så har de uden tvivl den bedste udsigt i Sydney!

Helt bestemt den bedste udsigt!

Det kan godt være svært at finde vej i den store zoo..

Bare lige et enkelt billede mere af udsigten...

Zzzz... (he's not drunk, he's just digesting)

Man går aldrig fejl af et søløveshow 

Smil, du er på!

Med ømme fusser drog vi hjemad igen sidst på eftermiddagen og var spændte på at se, om vi havde fået ny roomie på vores 4-pers. dorm.

   Til vores store overraskelse var der ikke kommet nogen, og da vi tullede i seng omkring 23.30, hvor der stadig ikke var kommet nogen, regnede vi heller ikke med at få en ny roomie den dag. Der gik så heller ikke mere end 5 min., før døren til vores værelse fløj op, og ”BONJOUR” gav genlyd i det lille rum. En MEGET højrøstet fransk dame i 70’erne (!!!) trådte ind med alle hendes kufferter og tingeltangel. Hun var halv døv... Snakkede med sig selv... Bandede på fransk (primært "merde")... Og ompakkede begge kufferter kl. 2 om natten... Kun iført undertøj... Alt var ude på gulvet... Vi havde fem meget stramme nætter med hende på værelset... Men når alt det er sagt, er hun sikkert meget flink, tror vi?

I det mindste havde hun da tøj på, på dette tidspunkt...

Når man er i Sydney, er det ikke så meget det at finde aktiviteter, man vil kaste sig ud i, nej snarere hvad man har råd til. For Sydney er bestemt ikke et billigt sted – og turistbureauerne ved, hvad de skal tage for deres ture. Det var bl.a. derfor, vi smuttede forbi det australske nationalmuseum (med relativt billig indgang) – som meget belejligt havde en særudstilling om aztekerne (som vi jo havde om i vores sidste historie-timer i gym...). En fantastisk flot udstilling, som tog os igennem forskellige aspekter af aztekernes liv og deres senere fald (Anette, du ville være stolt!). Resten af museet var da også ganske imponerende, men museer er nu en gang museer – bliver lidt ensformige i længden. Så vi lagde hen på eftermiddagen vejen forbi Sydneys svar på Strøget, hvor vi havde mere eller mindre ALT tøj i Zara ude og vende. Christiansen fik også en helt pæn indkøbspose med hjem til hostlet... Ups...

Der nærstuderes...

Det er næsten ikke til at se, men JA, der er kunstige snefug, grønne alfer og så ham den store slikkepind i forgrunden. Det sørme, det sandt, det (snart) december!

Vi var så heldige, at Munckens far Kenny kiggede forbi – det var jo bare en lille smuttur, når man alligevel var til møder i Singapore (høhø, som ooom). Men javel ja, vi nød selskabet meget. Sammen med ham fløj vores sidste dag i Sydney bare af sted, og vi fik krydset en masse seværdigheder af på vores bucket list. Vi slog bl.a. et smut forbi Bondi Beach en ellers lidt kølig torsdag, var på guided tour i Operahuset (man må sige, vi var stolte danskere - fantastisk arkitektur) og på en dagsudflugt til Blue Mountains. Blue Mountains var et utroligt flot område. Her var vi på en tur i Scenic World, hvor vi prøvede forskellige cablecars med en fantastisk udsigt ud over bjergene. På vej dertil var vi lige kort inde og se et aborigines show og en koala park, hvor vi nussede med henholdsvis koalaer og kænguruer! Ikke med aborigines, altsåå. Og nej, hvor er de søde, de koalabamser og hoppende kænguruer!!!

Et glædeligt gensyn med en (måske lidt stolt?) far.

De tre søstre - de ligner egentlig lidt os?

Til aborigine-show - sjovt og informativt

Jamen OK, så dropper vi at svømme

Cable car med glasbund. Udfordrende, hvis man lider af højdeskræk

Kænguruen stikker af fra tossen, der prøver at fange et godt billede

Verdens stejleste cablecar

Forsøger sig med en moderne fortolkning af skriget... eller sådan noget...

Laid back surfer-stil på Bondi Beach

Der nusses...

... og der nusses lidt mere...

Afvist?

Ha ha, jeg fangede dig!

Men hende sværmer de om eller hvad?

På tour i Operaen med head set og hele pivtøjet.

... ja, vi savner jer altså lidt efterhånden!

Hvad der sker, når Freder får lov at lege med kunsten på museet...

Kennys kæmpe kuffert blev læsset med ting og sager, som vi ikke havde brug for videre på turen (den gik vist kun lige med nød og næppe igennem med den linde overvægt), og adskillige kilo lettere kunne vi drage mod Asien og nye eventyr...

Vi ses snart på Monkey Class!