tirsdag den 14. oktober 2014

Catching up!

Hej folkens!

Så har vi ramt New Zealand (det længste, vi kommer fra DK i denne omgang), hvilket betyder, at vi er lidt bagud med opdateringerne. Vi har jo også været et smut forbi Chile siden sidst, men det hele er bare så spændende, at tiden løber fra os, og når internettet så nogle gange svigter, kan det være svært liiige at finde tid til at sende lidt billeder hjem...

Her kommer et billed-potpourri af vores sidste dage i Nicaragua, som var fulde af hyggelige oplevelser med Knold & Tot, bedre kendt som Camilo og Jens Jacob:


 Når man er i Mellemamerika, er man nødt til at kunne forsvare sig selv. Der er en første gang for alting, og for Caro Munck og Frederikke blev første våbenhåndtering i Nicaragua!


Som taget ud af en western!


Den mere garvede jæger gør klar til at tage sigte. Nu med riffel.


Så fik vi også sendt en ordentlig byge mod den stakkels papmand...


Men Christiansen blev grebet af stemningen og gav ham lige en salve ekstra med på vejen!


Starten på aftenvandringen på Masaya-vulkanen. Upraktisk at være de eneste uden masker, når der ser sådan her ud...


To tosser på afgrundens rand!


DANGEROUS. DO NOT ENTER.
Men vi er jo i Nicaragua. Selvfølgelig går man forbi og op på toppen alligevel.


Tid til regnvejrsselfie!


Solnedgang set fra den allerøverste top.


Helt gennemblødte, men SÅ klar på at komme ned i lavatunnelerne under vulkanen!


Det ses ikke, men flagermusene fløj om ørene på os i de underjordiske gange - her nede ved "Indgangen til Helvede".


Næste dag: Drengene inviterer på første og eneste sådan rigtigt traditionelle nica-måltid - det måtte vi bare nå at prøve!


På tur i zoo, ansigt til ansigt med en prærieulv. Som i øvrigt var strategisk velplaceret ved siden af en kanin. Staklen (kaninen) var vist lettere paranoid...


Vi var flere, der var glade for, at leguanerne var i bur.


Næææææ en sommerfugl!


... og en til!  


1, 2, 3 strike a pose piger! Det lykkedes for 2 ud af 3.


En glad og ikke mindst stolt sønderjyde, der fik sommerfuglen til at lande på sig...


... det kalder på en selfie! 
(man må jo ikke gå glip af chancen for et potentielt nyt profilbillede)


Næsten lige så grim som Jens Jacobs selfie 
#PoseForEnFemmer #SmilDuErPÅ


Vi troede kun, at vi ville se dyr i zoo, men de holder åbenbart også ananaser derinde - dog ikke i bur.


"Hola chica guapa!" sagde den til os, og splat, så sked fuglen med et stort, ondt, skadefro grin... Charmør.


Casually hanging out. I virkeligheden stod han og savlede over Munck, som var omtrent en meter fra buret.


Nogle havde alvorligt brug for en greasy eftermiddagsbrownie fra den amerikanske restaurant.


På vej i teatret: Fællesbøn i anledning af zzz-års (beklager, men det kan vi altså ikke huske) jubilæet for den spanske oversættelse af biblen. De var overalt!!


Det nationale teater set indefra midt under en af de utallige hyldestsange til ære for nationalhelten Sandino. Vi sad på de fine rækker (præsidentens foretrukne balkon) sammen med ministre og lignende. Foran os sad politidirektøren, den mest populære person i Nicaragua. Dog har hun fanget en hel del narkobanditter, hvilket betyder, at hun konstant er omgivet af et hold af sikkerhedsvagter. Så vi havde en hel hær af uniformerede siddende omkring os, samt en række kameraer med fokus på vores balkon!


Rart at have ham her på sidelinjen, når der kommer flabede kommentarer over Snapchat.  Don't mess with Camilos girls.


På vej til stranden: Det er en fordel at have en ministermor, når man kører lidt for stærkt... Det undskyldes her med, at "den danske deligation" (iført badetøj og solbriller, host host) skal bringes ud til ministerens residens. Sådan slipper man for bøde eller det, der er værre... to gange på én dag... 


Jens Jacob nyder sin hummer. Sådan noget har sønderjyder åbenbart ikke lært at spise...


... men ærligt talt, vi kan godt lide hans stil!


 De bedste turistguider i Managua!


Smuk forstenet søstjerne fra Stillehavet.


Vagtvuffen Luna ville gerne være med til at pakke og lavede en diskret sniger ind på værelset.


- der kommer snart lidt billeder og fortællinger fra det skønne Chile også...


Vi ses på Monkey Class!


torsdag den 25. september 2014

Med propelfly og panga til paradis

En lille update med nogle billeder fra vores 6-dages tur til paradis aka. Little Corn Island, som ligger i det Caribiske Hav ud for Nicaraguas østkyst. Her brugte vi dagene på at komme helt ned i tempo (ja, tænk engang, tempoet var faktisk endnu lavere her ude på den lille ø, end hvad det er på fastlandet), få slappet af med et par gode bøger, lidt dykning og snorkling - som blandt andet bød på nursehajer, havskildpadder, hummere og andet godt fra havet. En af vores sidste aftener blev brugt sammen med et par andre turister uden for et blikskur (og lige i "baghaven" af et af de andre) i den meget lokale del af byen. Her var vi inviteret til middag hos Darinia, en rigtig sød, åbenhjertet og energisk pige, som serverede den lokale ret rundown, bestående af hummerhaler, barracuda, gulerødder, madbananer, brødfrugt og andre gode stivelsesrige produkter. Nå ja, og selvfølgelig også hjemmelavet(!) kokosmælk af tre kokosnødder. Vi trillede hjem (citat Caro Munck: "Når man ikke har kørekort, må man jo finde en anden måde at komme hjem på, ikke?" - og der er i øvrigt heller ingen biler på Little Corn).


Genbrugsboardingpass til Corn Island


Og her mistede Frederikke så 2/3 af selskabet


Nedprioriteret til fordel for en iPhone med spil...



Med overfyldt luksusyacht (panga) til Little Corn Island. Læg mærke til rasta-pigen i højre hjørne - all in på dreadlocks.



Det regner altså også i paradis...


Vores konstant fugtige lille hummer. Skimmelsvamp, hvor er du?


Lejrskole-køkken


Gaffa gaffa gaffa, selv blikskurene er lappet sammen med det!


Én af tosserne kedede sig eller udviklede sig selv til en enhjørning...


Gæt hvem, der også ville være med?


Jeps, Spade Frede it is...


Strandløvinde prøver at indhente 2x Caro på farvefronten efter 4 dage i dykkerdragt og teorilokalet




På laaang junglevandring. Eller varm vandring i hvert fald, langt kommer man ikke på Little Corn!


Fuld af stolthed og afsky over for fundet af fiskehale


Vores legesyge venner


Hundehviskeren (Caro Munck) og hendes mindste ven på bare 5 uger




Den eksotiske strand Yemaya Beach på den anden side af øen




No words needed.


Kattedamen på stamcaféen...


... hvor der vrimler med hunde. Steve tager sig en god morfar!
(De tager sig super godt af alle hunde på øen. Faktisk er hundene en slags "fælleskæledyr", som alle er vaccinerede og tykke)


Udsigt fra yndlingsstedet med verdens bedste smoothies; Café Desideri








Dykkerbåden med de latterligt hårde sæder. Av!


GoPro-billeder (dog kun af Christiansen)




Ananas i egen juice... Men flot ser hun ud!






Billedbevis på at have dykket med hajer!


Klar, parat, hop i!


Hej med dig, Hr. Hummer, vi glæder os til gensyn i Darinas køkken i aften!


Med propelfly hjem til hakkebøffer, bløde løg og kartolfer hos fam. Jensen i Managua - noget så eksotisk!




Vi ses på Monkey Class!