Med propelfly og panga til paradis

En lille update med nogle billeder fra vores 6-dages tur til paradis aka. Little Corn Island, som ligger i det Caribiske Hav ud for Nicaraguas østkyst. Her brugte vi dagene på at komme helt ned i tempo (ja, tænk engang, tempoet var faktisk endnu lavere her ude på den lille ø, end hvad det er på fastlandet), få slappet af med et par gode bøger, lidt dykning og snorkling - som blandt andet bød på nursehajer, havskildpadder, hummere og andet godt fra havet. En af vores sidste aftener blev brugt sammen med et par andre turister uden for et blikskur (og lige i "baghaven" af et af de andre) i den meget lokale del af byen. Her var vi inviteret til middag hos Darinia, en rigtig sød, åbenhjertet og energisk pige, som serverede den lokale ret rundown, bestående af hummerhaler, barracuda, gulerødder, madbananer, brødfrugt og andre gode stivelsesrige produkter. Nå ja, og selvfølgelig også hjemmelavet(!) kokosmælk af tre kokosnødder. Vi trillede hjem (citat Caro Munck: "Når man ikke har kørekort, må man jo finde en anden måde at komme hjem på, ikke?" - og der er i øvrigt heller ingen biler på Little Corn).

Genbrugsboardingpass til Corn Island

Og her mistede Frederikke så 2/3 af selskabet

Nedprioriteret til fordel for en iPhone med spil...

Med overfyldt luksusyacht (panga) til Little Corn Island. Læg mærke til rasta-pigen i højre hjørne - all in på dreadlocks.

Det regner altså også i paradis...

Vores konstant fugtige lille hummer. Skimmelsvamp, hvor er du?

Lejrskole-køkken

Gaffa gaffa gaffa, selv blikskurene er lappet sammen med det!

Én af tosserne kedede sig eller udviklede sig selv til en enhjørning...

Gæt hvem, der også ville være med?

Jeps, Spade Frede it is...

Strandløvinde prøver at indhente 2x Caro på farvefronten efter 4 dage i dykkerdragt og teorilokalet

På laaang junglevandring. Eller varm vandring i hvert fald, langt kommer man ikke på Little Corn!

Fuld af stolthed og afsky over for fundet af fiskehale

Vores legesyge venner

Hundehviskeren (Caro Munck) og hendes mindste ven på bare 5 uger

Den eksotiske strand Yemaya Beach på den anden side af øen

No words needed.

Kattedamen på stamcaféen...

... hvor der vrimler med hunde. Steve tager sig en god morfar!

(De tager sig super godt af alle hunde på øen. Faktisk er hundene en slags "fælleskæledyr", som alle er vaccinerede og tykke)

Udsigt fra yndlingsstedet med verdens bedste smoothies; Café Desideri

Dykkerbåden med de latterligt hårde sæder. Av!

GoPro-billeder (dog kun af Christiansen)

Ananas i egen juice... Men flot ser hun ud!

Billedbevis på at have dykket med hajer!

Klar, parat, hop i!

Hej med dig, Hr. Hummer, vi glæder os til gensyn i Darinas køkken i aften!

Med propelfly hjem til hakkebøffer, bløde løg og kartolfer hos fam. Jensen i Managua - noget så eksotisk!

Vi ses på Monkey Class!

Alt godt fra kameraet

... en fortsættelse af sidste indlæg, nu med lidt billeder fra de forskellige dagsture, Ervin har haft os med på:

HUELLAS DE ACAHUALINCA MUSEUM

(Museum med 6.000 år gamle, velbevarede fodspor, begravet under et vulkanudbrud og står derfor knivskarpt den dag i dag)

EL COYOTEPE

(Gammelt fort på højdedrag med udsigt over Masaya, Managua, Granada m.m. Har bl.a. huset politiske fanger under borgerkrigen, som ikke ligger ret langt tilbage i tiden - sidste henrettelse af en sådan fange var i 1979)

Skydehuller - nu med udsmykning...

Klaustrofobifremkaldende celle

Læg mærke til de små sorte prikker - det er flagermus, og der var MANGE flere!

SAN JUAN DE ORIENTE

(En lille, smuk by i Masaya-regionen vest for Laguna de Apoyo, i hvilken 90 % af befolkningen er beskæftiget med produktion af keramik - de leverer til hele Nicaragua)

Hun ser harmløs ud - men hun ved godt, hvad hun vil have for sine varer, den kære keramik-dame

Aldrig før har vi set så meget håndlavet keramik samlet i én by 

CATARINA

(Attraktiv by blandt de lokale, med den smukkeste udsigt over vulkansøen Laguna de Apoyo)

Møøørke skyer trækker ind over Laguna de Apoyo

Ca. 30 sek inden lyn, torden og regn i stride strømme - folk begynder at rykke væk

Havde det nu ikke bare været en tordensky, men derimod Masaya-vulkanen, der rørte på sig, så er det da godt, folk ved, hvor de skal tonse hen!

Vi ses på Monkey Class!

Kukra Hill og Masaya vulkanen

Vi tog til Nicaragua i den tro, at vi skulle være i Granada i tre uger og ellers på en enkelt eller to over night-udflugter... Hold da op, hvor kan tingene ændre sig hurtigt, når man lever i en rygsæk!

Desværre kunne vi ikke rigtig komme ordentligt i kontakt med folkene på det lokale børnecenter (vi var dog ganske kort henne for at se Carita Feliz, et fantastisk sted, hvor børn fra gaden får en mulighed for at komme væk fra det barske miljø og lære nogle andre normer at kende - fx noget, set med danske øjne, så basalt som, at vold, tyveri og udnyttelse ikke er OK. Frederikke så senere en lille dreng få prygl med en sko, sikkert for en eller anden uskyldig bommert, så det er da godt, at der bliver gjort en indsats dér). Så da vi mødtes med Jan og Ervin (en af Jans danske venner i landet) til middag og fik tilbuddet om at tage med til Managua, for så at tage derfra videre på diplomat-udflugt til Kukra Hill, slog vi selvfølgelig til og droppede planerne om tre uger i Granada.

I stedet rykkede vi til hovedstaden. Her har vi en tryg base hos Ervin og Judith, som forkæler os med god, solid dansk mad (ovnkylling, kartofler, gulerødder, kødsovs, tomater, ost og smørrebrød i lange baner) og frem for alt med godt selskab! Derudover har Ervin slæbt os med på diverse små køreture til markeder, museer, på indkøb, sightseeing og meget mere, hvilket alt sammen har givet os en meget bedre fornemmelse af, hvordan landet er "bag facaden" - vi har i hvert fald oplevet nogle steder, som man ikke som almindelig turist kommer til. Og vi har lært at håndtere nicaraguanerne, som slet ikke er så slemme, når de lige piller den barske, klamme, turist-udnyttende attitude af.

Turen til Kukra Hill startede kl. 4 om natten (nå ja, vi skulle have været hentet kl. 3, men en ægte politiker kommer vel til direktørtid) og varede i syv timer, heraf var de tre sidste på jordveje, så der var dømt bimlebamlebumle tur for fuldt drøn! Vi kunne ikke sidde ned dagen efter...

Kukra Hill er en af de meget fattige byer, og alligevel udstråler folk en helt anden venlighed over for turister, end de, man møder i hovedstaden, gør.

Helt almindeligt hus i Kukra Hill. Vi kommer ikke til at brokke os over små studielejligheder til den tid.

Mens Mario (boligminsterinde Judiths højre hånd) gik ind og holdt den helt store slagtale (han glemte i øvrigt at tage os med ind til selve ceremonien med åbningen af de nye boliger, eneste lille skuffelse), gik vi lidt frem og tilbage på gaden, som så omtrent sådan her ud:

Vi gik dog ikke ret langt væk fra vores skramlekasse af en bil:

Ministerbil, der vil noget... eller...

Nogle små unger tossede rundt med en drage på vejen og havde en fest over at have os som publikum. Frederikke fik knipset et par billeder af de storsmilende børn, som bare smeltede vores hjerter med deres glæde.

Lille Carolina på billedet (herre sødt navn, synes 2/3 af os) blev ovenud lykkelig over at fået nogle små elastikker til sit fine hår. Hun viste dem til sin storesøster, som vi kunne snakke lidt med - i Kukra Hill taler de, udover spansk, kreoler-engelsk, da byen ligger på Nicaraguas østkyst ud mod Caribien. Hun satte sin lillesøster op i en stor vaskebalje, skrubbede hende godt og grundigt, proppede hende i en flot rød kjole og satte hendes mørke lokker op med de nye elastikker. Åårh!!

Man kommer langt med en håndfuld Loom Bands-elastikker

Nu ren og SÅ fin

Så kan det godt være, at vi ikke var med til selve indvigelsen af huset nedenfor, men vi fik os da nogle nye venner. I virkeligheden er det også langt mere givende at møde de lokale på den måde, vi gjorde det her.

Det nybyggede hus

Ervin og co. havde besøg fra Danmark, da vi kom tilbage til Managua. De rejste dagen efter, vi havde besøgt Masaya-markedet (denne gang det RIGTIGE marked... Vi var taget til det ultra lokale madmarked, fuldt ud overbeviste om, at det var stedet, alle snakkede om. Det er der blevet grint meget af... Men vi fik da lidt billig frugt ud af det og endda uden at blive snydt - til alles overraskelse...), som er fyldt med farvestrålende ting, der får selv den mest hårdnakkede turist til at hive córdobasserne frem. Vi fik klaret julegaveindkøb hurtigere end nogensinde før, og danskerne tog dem med hjem - super effektivt, nu står de bare og venter et sted i Nivå på, at det bliver december!

Masaya-markedet er uden tvivl et besøg værd. Desværre har vi ingen billeder derfra, men det har vi til gengæld fra vores vulkanvandring (vandring og vandring, man går stort set aldrig her i landet, har vi fundet ud af - men lidt tullede vi da rundt oppe på vulkanen). Vulkanen er aktiv og sender kæmpe skyer op i luften konstant. Det ser storslået ud!

Et hurtigt kig ned i den aktive Masaya vulkan

I sidste uge var vi på helt andre kanter, og der var vidunderligt! Mere om det senere...


Vi ses på Monkey Class!

Granada set fra alle sider

Efter at have tilbragt 6 skønne dage i Toronto, vendte vi næserne syd på mod palmer, tropehede og ALT for mange myg, hvilket i øvrigt hurtigt kan føre til et overforbrug af myggespray - der er dømt krig mellem insekterne og Christiansen! Efter et hurtigt stop i staterne landede vi i Nicaragua sent om aften til mellemamerikansk kaos. Vi landede omkring kl. 19 og havde regnet med at få den sidste aftensol at se og måske endda mærke lidt tør varme og se blå himmel på vej gennem landet...

... Vores antagelser havde bare ingen forbindelse til den virkelighed, vi stødte på uden for ankomsthallen i Managua. Det var nemlig bælgmørkt og regnvejr! Ikke nok med at det bliver mørkt mellem 17 og 18, så er det også starten af regnsæsonen, og det mente vejrguden over Nicaragua i hvert fald, at vi skulle opleve med det samme. Torden og lynild, himmel og hav stod i ét, så flyet dårligt kunne komme til at lande...

Efter en god(!) nats søvn på det rolige La Bocona i Granada var vi dog klar til at gå på opdagelse i den gamle koloniby. Vores ellers meget uskyldige (uvidende) søgen ledte os direkte ned gennem slumkvarteret og hen til det meget meget proppede lokale marked. Men med raske skridt, et stift blik, der kun kiggede lige frem, og en stemme i hovedet, der nærmest råbte " ikke se fortabt ud, ikke se fortabt ud", klarede vi os da også uden problemer ud af dette hønsemarked igen. Fed oplevelse (bagefter i hvert fald og også et par gange senere, da vi var lidt mere hjemmevante), men et ret brutalt møde med de lokale, der absolut ikke holder igen med tilråb, så snart de spotter europæisk udseende unge piger. Heller ikke, når vi er mandsopdækket. Jan kom på besøg i Granada (ja, vi kan godt sige "kom på besøg", for byen er ret hurtigt blevet vores second home), og vi var ærligt talt nogle gange i tvivl om, hvorvidt mændene piftede efter ham eller os... Jan havde da heller aldrig oplevet så mange henvendelser på trods af sine mange besøg i Nicaragua!

Gården på hotel La Bocona

Den rene pool hos La Bocona

De farveriger gader i Granada

En udtjekning fra La Bocona tog os ind i et helt andet univers i form af Backyard Hostel, bare 50 meter længere nede af gaden. Her mødte vi en god atmosfære, alternative mennesker, talende papegøjer, tai chi i poolen, en halvdød skildpadde og mus i køkkenet. En fyr i blomstret toga og en bartender i adskillige kostumer (alt fra Jack Sparrow til et tiger kostume med tilhørende kohue) har stået for vores underholdning samtlige aftner. Det har ikke været kedeligt! Og ja, vi har en video...

En noget mere snavset pool hos Backyard Hostel

For at gøre en kort historie lang (eller er det omvendt?); vi har det stadig godt, og vi kan snildt finde vej gennem Granadas gader, uden vejnavne og husnumre, på trods af at vi nok - som de eneste i byen - begiver os ud på gåben og ikke i taxa. Folk er glade for deres biler og motorcykler i Nicaragua, og hvis ikke de har sådan nogle, tager de kyllingebusserne eller bliver hjemme. Og bruger tiden fornuftigt... på at råbe efter kvindelige turister... Langt de fleste er heldigvis uskadelige og mere hjælpsomme end håbløse, når man får lejlighed til at snakke med dem!

Vi ses på Monkey Class!